html_5 IF Skjold Sæby anvender moderne kamerateknologi
Back
27.02.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

IF Skjold Sæby anvender moderne kamerateknologi

Videoteknologien er rykket ind i fodboldklubberne - også på serieniveau. Et kamera med kunstig intelligens kan selv filme og redigere kampene. Trænerne har fået et vigtigt værktøj, som især øger den taktiske spilforståelse hos unge spillere.

Artikelbanner 1

IF Skjold Sæby er en af de nordjyske fodboldklubber, som har taget det intelligente kamera i brug, og det ser ikke ud af meget det grønne kamera, som er en lille trekantet kasse.

- Kameraet er så smart, at det har to kameraer. Det har et kamera på hver side, fortæller Martin Mølholt fra IF Skjold Sæby til TV2 Nord.

Kameraet har kunstig intelligens. Det kan selv filme kampen og er i stand til at følge bolden hele tiden og dække begge banehalvdele på samme tid.

- Det værktøj, vi har fået i Veo-kameraet, gør, at jeg kan gå ind og se hele kampen. Jeg kan se, hvad målmanden laver, mens vi er i angreb, siger Nikolaj Dorff Kristensen, som er træner for danmarksserieholdet i IF Skjold Sæby.

Kameraet er en dansk opfindelse og bruges i dag af mere end 1400 klubber fordelt på 60 forskellige lande.

Kameraet er forbundet til en telefon, og et enkelt klik sætter optagelsen i gang. Det optager ikke bare kampen,, uden at der er en til at styre kameraet. Det kan også selv redigere højdepunkter fra kampen sammen.

- Det har helt klart været med til at gøre mig bedre, siger Martin Mølholt, som spiller på førsteholdet i Sæby.

Det intelligente kamera spiller i dag en vigtig del i den taktiske træning i danmarksserieklubben.

- Som spiller giver det mig en mulighed for at gå ind og efterevaluere min indsats og gå ind og se, hvordan jeg har klaret det, siger Martin Mølholt til TV2 Nord.

Efter hver kamp får spillerne på mail sendt klip med nøglesituationer fra kampen med trænerens kommentarer.

Tidligere var det kun eliteklubberne som havde ressourcer til slags i træningen.

- Det er noget, som virkelig flytter noget hos de yngste spillere, som kommer op fra ungdoms til senior. Det er jo en kæmpe opgradering for sådan en lille amatørklub som vores, siger Nikolaj Dorff Kristensen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen