html_5 Fantastisk fællesskab i Bangsbo Freja
Back
19.01.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Fantastisk fællesskab i Bangsbo Freja

Julen og nytåret er overstået, og snart ruller fodbolden igen på Bangsbo Frejas anlæg på Vrangbækvej i Frederikhavn.

Artikelbanner 1

- Ser vi med Bangsbo-øjne tilbage på efterårssæsonen, var det en succes. Efter et par sæsoner med ganske få lyspunkter rent spillemæssigt opnåede Bangsbo Freja i efteråret 2019 oprykning med begge sine serie 6-hold, således at klubben i foråret har to hold med i serie 5. En meget positiv udvikling, som klubben ønsker at bygge videre på, fortæller Jonas Jensen fra Bangsbo Frejas seniorudvalg.

Udenfor banen går det også fint i Bangsbo Freja.

- Spillertruppen har bygget et unikt fællesskab op, hvor træningsindsatsen og sammenholdet er helt i top. Spillertruppen har i det sidste halvår af 2019 afholdt hele to afslutningsfester, hvor den blandt andet har stået på fodboldgolf. Derudover har gutterne haft tre fællesspisninger i klubhuset, hvor klubbens kommende dameseniorspillere var inviteret med til den sidste af dem. Det blev en succes med mere end 30 deltagere på tværs af holdene. Fantastisk, siger Jonas Jensen.

Mens Brian Kristensen fortsætter som seniortræner for herrerne, bliver Anders Kold og Tanya Nielsen nyt trænerteam for pigerne på Damesenior, som til den kommende sæsoner er rykket fra U18 og op i serie 2.

- Det skal blive spændende at følge pigerne, udtaler Jonas Jensen.

Rent socialt ønsker klubben at fortsætte den positive udvikling, således pigerne bliver en del af det fællesskab, som hersker hos herresenior. Dette skal afspejle sig i form af mere liv i klubhuset efter træningsaftenerne, som for både herre- og damesenior er tirsdag og torsdag kl. 18.30.

Bangsbo Frejas seniorafdeling holder standerhejsning 8. februar kl. 14.30.

- Alle interesserede spillere - uanset niveau - som har lyst til at opleve og være med i et fantastisk fællesskab, er meget velkomne, siger Jonas Jensen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen