html_5 SEIF's oprykkere knuste Mogens Krogh og co.
Back
27.03.2022 | Af: Michael Frederiksen

SEIF's oprykkere knuste Mogens Krogh og co.

Oprykkerne fra Strandby/Elling/Nielstrup IF (SEIF) åbnede serie 2-sæsonen med et brag af en hjemmekamp. Den spillende træner Mogens Krogh og co. fra Hjørring IF blev sendt hjem med en endefuld på 7-2.

Artikelbanner 1

Kasper Grøntved var på pletten fire gange på Nordjyske Bank Arena. Rasmus Gravesen scorede to mål, mens Marcus Lenda nettede en enkelt gang i sæsonpremieren, hvor SEIF endda stillede op sidste års topscorer, Michael Vestergaard, samt Jeppe Birklykke, som er skiftet til SEIF fra FfI's JS1-hold.

I samme pulje tabte IF Skjold Sæbys andethold med 0-3 hjemme til Sulsted IF.

I Jyllandsserien 1 fik FfI en skrækkelig sæsonstart. Søndag eftermiddag tabte Peter Enevoldsens tropper med hele 0-5 til Brabrand IF's divisionsreserver. Aarhusianerne scorede tre mål i slutminutterne.

I Jyllandsserien 2 vandt IF Skjold Sæby med 2-0 hjemme over Jetsmark IF.

I serie 3 har Østervrå IF meldt klart ud, at målet et oprykning til serie 2. 2022 åbnede med en 1-0-sejr hjemme over Skagen IK. I samme pulje tabte FfI's tredjehold med 0-4 i udekampen mod Skibsby-Højene IF.

FfI's andethold spiller ligeledes i serie 3, men er placeret i en "Aalborg-pulje". FfI vandt 4-2 ude over NUBI. William Haven lavede hattrick. Derudover scorede Rasmus Wrensted - tilbage i FfI efter flere sæsoner i Kvissel/Ravnshøj IF - på straffespark.

I serie 4, pulje 49, er syv af otte hold fra Frederikshavn Kommune, mens Flauenskjold IF ligger lige på kommunegrænsen.

Oprykkermødet mellem Understed og Bangsbo Freja sluttede 2-2. Kvissel/Ravnshøj IF tabte 1-7 hjemme til Flauenskjold IF, mens FC Vakoks nedrykkere fra serie 3 besejrede IF Skjold Sæbys tredjehold med 2-1. Tirsdag mødes Gærum IF og Jerup/Aalbæk.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen