Sejr over Vatanspor vil sikre FfI pladsen i JS1

- Det vil være en stor bedrift, når man tænker på, at vi havde nul point efter tre kampe, udtaler cheftræner Peter Enevoldsen, FfI.
Efter otte kampe var FfI noteret for beskedne syv point, men sejren over IF Skjold Sæby markerede starten på en god stime med fire kampe uden nederlag og otte point.
- Vi begyndte jo sæsonen med et helt nyt hold. I første kamp mod Hjørring var der kun seks spillere med fra sidste kamp mod Gug før sommerferien. Vi har set godt ud i de seneste fem-seks kampe, og nu har vi heldigvis fået Kasper Sørensen tilbage efter en lang skadepause. Han har ikke scoret endnu, men jeg tror, han gør det i dag, smiler Peter Enevoldsen.
Efter dagens kamp mangler FfI kun topholdet Randers Freja på udebane. Her kan de rød- og sortstribede ikke forvente at få point, så der er ikke råd til et nederlag i eftermiddag. Vatanspor er ét point efter FfI, men har spillet en kamp færre. Bagfra truer både Aalborg Chang og IF Skjold Sæby.
- Vatanspor er rækkens fysisk stærkeste hold. De er meget farlige på dødbolde og har en god offensiv, så vi skal gerne op og spille på deres halvdel , så de ikke får for mange dødbolde. Jeg tror på en kamp med mål, da begge hold har gode offensive spillere, udtaler FfI-træneren.
Opgøret mellem FfI og aarhusianske Vatanspor er Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen. Det betyder, at vi liveopdaterer fra kampen på Empire Stadium, når Kasper Søndergaard puster i fløjten kl. 14.00.
Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen
-
SEIF's oprykkere knuste Mogens Krogh og co.
Oprykkerne fra Strandby/Elling/Nielstrup IF (SEIF) åbnede serie 2-sæsonen med et brag af en hjemmekamp. Den spillende træner Mogen...
-
Bronze til Bangsbo Freja U16 ved JM i Futsal
Bangsbo Frejas talentfulde U16-årgang vandt i dag bronze ved de jyske mesterskaber i futsal. Finalestævnet blev afviklet i Hadsund...
-
Velbesøgt åbent hus i Fr.havn Curling Club
Der var godt besøgt, da Frederikshavn Curling Club slog dørene op og bød indenfor til åbent hus-arrangemenet "Fej OL med os".
-
Mæhles barndomsklub er pludselig lukningstruet
Landsholdspilleren Joakim Mæhles barndomsklub, Østervrå IF, risikerer at måtte lukke sin fodboldafdeling. Der mangler hænder til a...
-
SEIF: Standerhejsning med flere forstærkninger
FODBOLD: SEIF's oprykkere i serie 2 har standerhejsning lørdag 5. februar kl. 13.30 på Nordjyske Bank Arena. Formand Bjarne Peders...