html_5 Regn aflyser lokalopgør i aften på Empire Stadiu
Back
16.09.2021 | Af: Michael Frederiksen

Regn aflyser lokalopgør i aften på Empire Stadium

Der bliver alligevel ikke spillet fodbold i aften i Jyllandsserien 1 på Empire Stadium i Frederikshavn. Kampen mellem FfI og Hjørring IF - Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen - er blevet udsat.

Artikelbanner 1

Det er kun 10 dage siden, at der første gang blev spillet kamp på den nyanlagte bane på stadion, og derfor valgte Park & Vej i Frederikshavn Kommune allerede torsdag morgen at aflyse kampen, da det har regnet næsten uafbrudt siden onsdag aften.

- Vi ønsker at skåne banen. Vi ved ikke, hvor stærkt rodnettet er og ønsker ikke at løbe risikoen for uoprettelige skader, forklarer stadioninspektør Ronni Kirkelund Jensen.

Beslutningen om ikke at spille i aften blev truffet i morges.

- På det tidspunkt var vi ikke klar over, om regnen ville fortsætte, men det gør den jo, og derfor var det godt, at vi besluttede at udsætte kampen, siger Ronni Kirkelund Jensen.

Der er endnu ikke fastsat en ny dato for kampen mellem FfI og Hjørring IF. FfI's næste kamp er lørdag 25. september ude mod FC Djursland, og fredag 1. oktober møder FfI på hjemmebane IF Skjold Sæby.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen