html_5 Igen storsejr til SEIF: Fortsat maksimumpoint
Back
11.09.2021 | Af: Marcus Linkhorst

Igen storsejr til SEIF: Fortsat maksimumpoint

SEIF's tophold i serie 3 tog lørdag hjemme imod FC Vakok fra Frederikshavn. En kamp, der skulle vise sig at blive let overkommelig for de gule og blå.

Artikelbanner 1

Sidste weekend var det en 7-0-sejr over Skibsby-Højene. I denne weekend blev det en sejr på 6-1 over FC Vakok. Seks ud af seks sejre for SEIF samt en målscore på +21.

Med andre ord - alt kører på skinner for SEIF’s førstehold, og i dag skilte især én person sig ud: Michael Vestergaard. Han nettede nemlig hele fire gange.

Det startede dog ikke så nemt for SEIF, som det endte med at blive. FC Vakok kom i et højt pres, mens de løb og løb og løb. Det gav anledning til nogle bekymrede miner i SEIF-lejren, hvor cheftræner Kenneth Blaameier langt fra var tilfreds med de første 20 minutter.

Men det varede ikke ved. FC Vakok blev trætte, og det hjalp på SEIFs muligheder i kampen - de fik mere tid på bolden, og de fik mere plads at spille på.

Ti minutter senere bar det også frugt for SEIF, da Michael Vestergaard kunne sparke bolden i nettet for femte kamp i træk - 1-0 til SEIF.

Der skulle ikke gå lang tid, før Michael Vestergaard og SEIF-holdet igen kunne juble. Tre minutter senere havde Michael Vestergaard nemlig sparket bolden i nettet igen.

Men selvom det godt kunne tyde på det, så var det ikke kun en én-mands-forestilling i Strandby. Der kom nemlig også andre folk på tavlen. Efter 45 minutters spil var det nemlig anfører Rasmus "Balo" Gravesens tur til at komme på scoringstavlen. Det skete efter et hjørnespark, hvor bolden dumpede ned for fødderne af ham, og så kunne han nemt gøre det til 3-0.

SEIF gik til pause med 3-0. Ikke det resultat, man havde forventet efter 15 minutters spil, men FC Vakoks spil efter det 20. minut var ikke noget, der burde give problemer for SEIF.

Spillet fra anden del af første halvleg fulgte dog ikke med SEIF over i anden halvleg. Der gik længe, før de igen kunne se bolden gå i nettet, og efter små 70 minutters spil lød det fra Kenneth Blaameier: "Drenge, vi falder fra hinanden nu - kom nu!". Den opsang skulle så også vise sig at hjælpe.

Blot fem minutter senere kunne Michael Vestergaard nemlig score igen, igen, og SEIF havde for anden kamp i træk en spiller, der havde lavet hattrick - Kasper Grøntved gjorde det i Hjørring mod Skibsby-Højene.

Det var dog ikke det sidste, der blev set til Michael Vestergaard i den kamp. Efter 80 minutter skød han bolden i netmaskerne, da han scorede sit fjerde mål i kampen til 5-0. Hele otte sæsonscoringer er han nu på efter første halvdel af sæsonen.


Michael Vestergaard blev efter 85 minutter skiftet ud for at blive klappet af banen. Han blev - naturligvis - også kåret til Kampens Spiller i Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen.   

Rasmus "Balo" Gravesen skulle dog vise sig også at komme på tavlen endnu en gang, da han efter et hjørnespark headede bolden i mål til 6-0.

Og selvom det længe lignede et cleen-sheet for SEIF og målmand Nicolai Jønne, så endte det ikke sådan. I dommerens tillægstid reducerede FC Vakok til 6-1, der også blev kampens slutresultat.

SEIF topper nu serie 3 med 18 point ud af 18 mulige. De topper samtidig også Sparekassen Vendsyssel Ligaen sammen med Østervrå, som spiller i morgen, der også har maksimumpoint.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen