html_5 Ustyrlige Skagen IK knuser FC Vakok 9-0
Back
30.05.2021 | Af: Michael Frederiksen

Ustyrlige Skagen IK knuser FC Vakok 9-0

Skagen IK er ustyrlig i serie 3 og Sparekassen Vendsyssel Ligaen. Lørdag blev det til en knusende 9-0-sejr ude over FC Vakok. Det var Skagen IK's syvende sejr i træk. Det rækker til en andenplads i serie 3, og i Sparekassen Vendsyssel Ligaen udbygger SIK føringen, da FfI kun spillede uafgjort, og Østervrå IF tabte.

Artikelbanner 1

Danmarksserien, nedrykningspulje 2:
Der er problemer med COVID-19 i IF Skjold Sæby, som derfor aflyste flere kampe i denne weekend. Det gik blandt andet ud over DS-holdets udekamp mod Kolding Boldklub. Et opgør, som nu er programsat til 8. juni. Weekendens kampe betyder, at Skjold i bedste fald har seks point op til en plads over nedrykningsstregen.

Jyllandsserien 1, pulje 1:

FfI måtte nøjes med det ene point i søndagens udekamp mod bundholdet Holstebro. Indskiftede Frederik Torp udlignede i dommerens femte tillægsminut, og straks efter blev kampen fløjtet af.

Da AaB har smidt fem point i ugens to kampe, ligger FfI nu på førstepladsen med fire runder igen. FfI er to point foran AaB.

Der venter FfI'erne et par travle dage i denne uge. Tirsdag gælder det SEIF ude i pokalturneringen, og allerede onsdag går turen til Gug. Det bliver derfor spændende at se, hvilket hold FfI sender il Strandby.

Serie 2, pulje 14:
FfI's andethold leverede en artig overraskelse, da det lykkedes at besejre Østervrå IF's tophold med 2-0. ØVI, der ligger på andenpladsen, kunne trøste sig med, at Flauenskjold, som indtager førstepladsen, ligeledes skuffede og tabte 2-3 til Harken UGF.

Netop Harken møder Østervrå IF tirsdag aften. Af samme årsag har ØVI trukket sig fra pokalturneringen.

Lokalopgøret mellem SEIF og IF Skjold Sæbys DS-reserver blev udsat på grund af COVID-19. Af samme grund er det i forvejen udsatte opgør tirsdag aften mellem FfI og IF Skjold Sæby udsat én gang til. En udsættelse, som givetvis hjælper FfI i den føromtalte pokalkamp tirsdag aften mod SEIF.

Serie 3, pulje 28:

Skagen IK nedsablede FC Vakok med hele 9-0 i Frederikshavn. Det var SIK's syvende sejr i træk.

- Tre point, kolde øl pa? OK-tanken i Frederikshavn. Det blev alligevel en god dag, smiler Skagens cheftræner, Jesper Nielsen.


Topscorer Jonathan Lyngø var på pletten med fire fuldtræffere. Mikael Andersen scorede to mål, og derudover kom anfører Michael Pedersen, John Lukundo og Mathias Munk Nielsen på måltavlen.

FfI's tredjehold tabte søndag eftermiddag med 1-3 i udekampen mod Lundergård IU. FfI ligger sidst med kun to point. FfI og Skagen mødes på lørdag i Frederikshavn. OK-tanken skal vist have flere øl lagt på køl.

Serie 4, pulje 55:
Hirtshals er absolut ikke Jerup/Aalbæks favoritmodstander. Søndag tabte Jerup/Aalbæk 0-7 på hjemmebane til Hirthals, som i det omvendte møde sejrede med 11-0.

Hørbys bundhold tabte lørdag 2-4 til Bindslev/Tversted IF, og Hørby tabte også i onsdags med 2-6 til Kvissel/Ravnshøj IF.

Opgøret mellem IF Skjold Sæby og FfI blev udsat, og det samme er tilfældet med tirsdagens kamp mellem IF Skjold Sæby og Bindslev/Tversted IF.


Serie 4, pulje 57:
Det blev fem på stribe for Try/Thorshøj i hjemmekampen søndag eftermiddag mod Flauenskjold IF. Gæsterne vandt 3-1. Dermed har Try/Thorshøj tabt fem kampe i træk. Oprykkerne er nu kun ét point over nedrykningsstregen.

Dybvad vandt 5-1 ude over IF Skjold Sæbys fjerdehold, der er bundhold. Dybvad ligger på andenpladsen, som giver adgang til oprykningskampe.

KVINDER:
Jyllandsserien, pulje 274:
DHF (Dybvad-Hørby-Flauenskjold) spillede i dag 2-2 ude mod bundholdet Aabybro. I onsdags tabte DHF 1-3 til topholdet Holtet IF, som FfI får besøg af mandag aften.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen