IF Skjold Sæby slås med karantæner og skader

Daniel Gravesen, Simon Casper og Gerardas Zukauskas udgik alle med forskellige skader, da IF Skjold Sæby onsdag aften delte i porten (2-2) i den udsatte hjemmekamp mod Nørresundby FB.
- Vi kæmper alt, hvad vi kan for at få dem klar. Jeg håber, det lykkes, og jeg ved, at Peter (Weiss Sørensen, fysioterapeut, red.) gør, hvad han kan for at lave små mirakler, siger cheftræner Nikolaj Dorff.
Opgøret mellem IF Skjold Sæby og Aarhus Fremad fløjtes i gang kl. 13.30 af dommer Kenneth Mortensen. Det er Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen. Det vil sige, at Kanal Frederikshavn liveopdaterer fra Sparekassen Vendsyssel Arena på Kjeldgaardsvej i Sæby.
Hvordan løser I udfordringerne med to karantæner og flere skader, som blandt andet betyder, at der måske mangler et midterforsvar?
- Vi finder to andre, som må spille disse pladser. Vi stiller som altid med de bedste 14, vi har, siger Nikolaj Dorff.
Aarhus Fremad har kun tabt til topholdene Vejgaard og Lyseng. Hvad er det for et hold, I skal møde?
- Det er et vildt godt hold. Sammen med Kjellerup IF er de nok de bedst spillende i rækken. Det bliver en kæmpe udfordring, og jeg er overbevist om, at deres position i rækken udelukkende skyldes deres status som divisionsreserver, hvor der kan være en del udskiftninger fra uge til uge. Jeg kan stadig huske, hvordan deres angriber Jesper Richter Pedersen legede med os, senest vi mødte dem, udtaler IF Skjold Sæbys cheftræner.
Der er fem kampe tilbage i efteråret. Hvad er jeres mål i disse kampe?
- Jeg er nok kedelig, når jeg siger det, men jeg har som altid mit fokus på præstationen mere end resultaterne. Vi skal forsøge at kontrollere og optimere de ting, som vi kan påvirke til hver enkelt kamp - det er målet - og så kan vi tabe, spille uafgjort eller vinde. Vi er i en fantastisk position som glad amatørklub, hvor vi i øjeblikket spiller i Danmarksserien med de bedste spillere, vi har til rådighed hver weekend. Vores mål er at blive endnu mere fantastiske, og det kan vi blive på rigtig mange niveauer. En god præstation ad gangen er vejen til resultater og udvikling på sigt, mener Nikolaj Dorff.
Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen
-
Seriefodbold: Vi kårer igen en kommunemester
FODBOLD: Kanal Frederikshavn fortsætter i 2021 vores intensive dækning af seriefodbolden, og i år bliver det også med en afstikker...
-
Tidligere AaB-spiller skal træne Sæbys andethold
IF Skjold Sæby opruster med ansættelsen af Jan Werther Larsen som træner for klubbens andethold i serie 2.
-
IF Skjold Sæby forlænger med succestræner
FODBOLD: IF Skjold Sæby har lavet en ny tre-årig aftale med cheftræner Nikolaj Dorff, som med succes har ført klubbens førstehold ...
-
Serie-fodbold med ekstra mange glade oprykkere
Ekstraordinært mange oprykkere og færre nedrykkere. Det bliver konsekvensen af, at serierækkerne i fodbold - på grund af nye coron...