html_5 Sparekassen Vendsyssel Ligaen afgjort: FfI vinder
Back
19.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

Sparekassen Vendsyssel Ligaen afgjort: FfI vinder

Sparekassen Vendsyssel Ligaen - kommunemesterskabet i seriefodbold - blev afgjort mandag aften. Her tabte SEIF med 3-6 til Hjørring IF. Dermed kan ingen fravriste FfI førstepladsen.

Artikelbanner 1

FfI er tophold i Jyllandsserien. Syv sejre på stribe betyder, at cheftræner Peter Enevoldsens tropper er noteret for 28 point. 

SEIF's oprykkere i serie 2 har 20 point. Med en sejr i aften kunne SEIF være kommet op på 23 point, og da begge hold mangler to kampe, ville der fortsat have været spænding om førstepladsen.

Men allerede efter 33 minutter var SEIF bagud med 1-4 i Hjørring. Reduceringer af Nicklas Dam og Michael Vestergaard skabte fornyet spænding, men HI scorede to mål i slutminutterne.

Forspringet på otte point betyder, at FfI for tredje gang vinder kommunemesterskabet i fodbold, Sparekassen Vendsyssel Ligaen. FfI får overrakt vandrepokalen inden holdets sidste kamp i denne sæson, søndag 1. november hjemme mod Jetsmark.

Den aktuelle stilling:
1. FfI 28 (12)
2. SEIF 20 (12)
3. Østervrå IF 19 (12)
4. FC Vakok 17 (12)
5. IF Skjold Sæby 6 (9)
6. Skagen IK 4 (12)

Kanal Frederikshavn har siden 2017 sat fokus på den lokale seriefodbold, og de seneste tre år har det været med Sparekassen Vendsyssel som hovedsponsor.

Vinderne af kommunemesterskabet:
2017:
Forår: FfI Fodbold
Efterår: IF Skjold Sæby

2018:
Forår: Østervrå IF
Efterår: FfI Fodbold

2019:
Forår: IF Skjold Sæby
Efterår: SEIF

2020:
Forår: COVID-19
Efterår: FfI Fodbold

Alle mandlige førstehold i Frederikshavn Kommune fra serie 3 og op til Danmarksserien deltager i Sparekassen Vendsyssel Ligaen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder fra Nordjyske Bank Ligaen