html_5 Rock i Frederikshavn leverer DRINX til havefest
Back
Mobiltop 1
27.05.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Rock i Frederikshavn leverer DRINX til havefest

Efter den nedslående nyhed mandag 6. april, hvor alle sommerens musikfestivaler blev lukket ned, har folkene bag Rock i Frederikshavn nu en helt klar besked: Intet skal ødelægge en god tradition - og vi har drikkevarerne klar til havefesterne lørdag 13. juni i Frederikshavn Kommune.

Artikelbanner 1

- Rock i Frederikshavn er hvert år lig med havefester overalt i Frederikshavn Kommune, og vi har hørt fra mange af vores stamgæster, at de holder fast i traditionen med at mødes i haven til fest lørdag 13. juni trods årets aflysning af vores festival. Det vil vi gerne hjælpe til med og sætte vores præg på, så Rock i Frederikshavn er med på dagen, selvom vi desværre ikke kan holde årets fedeste havefest på Knivholt, fortæller Casper Høgsted fra Rock i Frederikshavn.

- I samarbejde med vores hovedsponsor, DRINX, har vi sammensat en række gode tilbud på drinkspakker til havefesten - og vi fra Rock i Frederikshavn-teamet kommer selvfølgelig og leverer gratis direkte til havefesterne i hele Frederikshavn Kommune, siger Casper Høgsted.

Skal du ikke holde havefest, skal du dog ikke snydes for de gode tilbud. Alle pakker kan også bestilles til afhentning hos DRINX, lørdag 13. juni.

Til en god havefest skal grillen også tændes, og folkene bag Rock i Frederikshavn håber, at den lokale detailhandel vil bakke op med gode tilbud på grillpakker og andet til havefesterne.

- Vi skal nok hjælpe med at dele alle gode tilbud på vores facebook-side, så vores næsten 7.000 følgere får glæde af tilbuddene. Vi vil gerne vise, at vi i Frederikshavn Kommune formår at holde sammen og hjælpe hinanden, siger Casper Høgsted.

Det er ikke kun drinkspakker til favorable priser, der diskes op med. I løbet af dagen forkæles havefesternes gæster med små overraskelser. Og alle, der bestiller en drinkspakke, har mulighed for at vinde fede præmier som uddeles til næste års Rock i Frederikshavn lørdag 12. juni 2021.

Rock i Frederikshavn og DRINX forsikrer om, at det hele naturligvis vil foregå indenfor gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

Drinkspakkerne bestilles på www.rockifrederikshavn.dk – eller i gågaden til Open By Light i Frederikshavn torsdag 4. juni, hvor du kan møde Rock-teamet.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2