html_5 Lykkelig teater-formand: Så er vi på vej - herli
Back
Mobiltop 1
22.05.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Lykkelig teater-formand: Så er vi på vej - herligt

- Så er vi på vej. Herligt, udtaler formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Artikelbanner 1

Hun var glad, da hun stod op torsdag morgen efter regeringens lange forhandlinger om yderligere åbning af Danmark.

- Vi, der elsker kulturen – og teaterkulturen specielt - kan nu glæde os til at få lov til at dele vores oplevelser sammen med alle de gæster, vi normalt er så heldige at få besøg af, siger Lilly Pedersen.

Kulturminister Joy Mogensen er med egne ord "jublende glad over, at aftalen prioriterer kulturlivet og kulturelskere".

- Kulturlivet har ventet med stor tålmodighed på at kunne genåbne, mens danskere har savnet kulturoplevelser i deres hverdag. Nu kan vi se frem til museumsbesøg, gå i teatret eller besøge zoologiske haver. Det bliver også muligt at gå på oplevelse i kunsthallerne eller tage i biografen. Og så åbner musik- og kulturskoler, højskoler samt aftenskoler for undervisning om få dage, siger kulturministeren.

Frederikshavn Teaterforening har netop offentliggjort den kommende sæson 2020-21 og har med bange anelser gået og ventet.

- Mon der overhovedet blev mulighed for at vise teater for vores gæster? Vi har haft den store glæde, at der er bestilt mange billetter i forsalg allerede nu, så vi er optimistiske. Nu lysner det, og vi håber og tror på, at det nok skal lykkes. Selvfølgelig vil det ske under former, der overholder de retningslinjer, som udstikkes fra myndighederne. Det vil vi tilgodese sammen med spillestederne, lover Lilly Pedersen.

Frederikshavn Teaterforenings første forestilling er på Sæbygaard Slot 13. september, hvor Vigga Bro kommer på besøg med en grum og morsom fortælling om Gudernes sidste dage.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2