html_5 Skagen Nærradio lukker 31. maj - efter 33 år
Back
Mobiltop 1
21.05.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Skagen Nærradio lukker 31. maj - efter 33 år

Skagen Nærradio lukker og slukker 31. maj 2020 efter 33 år. Det blev besluttet tirsdag på en ekstraordinær generalforsamling.

Artikelbanner 1

Der er nu gået cirka halvandet år, hvor Skagen Nærradio/TigerFM har sendt som netradio.

- Vi har løbende holdt os orienteret om eventuelt udbud af FM-frekvenser, men desværre uden held. Det er ifølge Slots- og Kulturstyrelsen heller ikke planer om nye udbud i den nærmeste fremtid, oplyser bestyrelsen.

Skagen Nærradio/TigerFM har forsøgt på bedste vis at få radioen til at køre rundt økonomisk efter det flotte resultat efter støttekoncerten med henblik på at betale af på sit lån i Sparekassen Vendsyssel.

- Vi har dog ikke haft held med at tegne reklamer. Der er tilsyneladende ikke tiltro til, at de høres af mange, når det er netradio, det drejer sig om, konkluderer bestyrelsen.

Efter megen snak med Skanderborg Nærradio bundede det desværre ikke ud i en hjælp til Skagen Nærradio. Der er desuden også mangel på medarbejdere til at kunne fortsætte med at sende.

- Da der ikke er penge til at betale løbende regninger, er en lukning desværre eneste løsning. Der skal lyde en tur tak til alle, som har støttet op omkring Skagen Nærradio, lyder det fra bestyrelsen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2