html_5 Socialudvalget burde skamme sig
Back
Mobiltop 1
20.05.2020 | Af: DEBAT-INDLÆG

Socialudvalget burde skamme sig

Dan Eriksen fra Sæby har skrevet dette indlæg: Som ældre medborger i Frederikshavn Kommune kan man godt blive noget harm over at læse, at nu skal visse hjælpemidler betragtes som forbrugsgoder.

Artikelbanner 1

De ældre borgere skal for eksempel selv til at betale for at anskaffe en rollator og dermed give kommunen en besparelse på socialområdet.

En besparelse på en ½ million kroner i kommunens kæmpe budget, og regeringen har jo meldt ud flere gange, at der skulle tages hånd om de svage i samfundet. Det gælder åbenbart ikke i Frederikshavn Kommune. Socialudvalget burde skamme sig endnu engang at pålægge de svageste i kommunen en udgift mere.

Jeg forstår heller ikke,hvordan Ældrerådet kan støtte forslaget. Her er, hvad Ældrerådet besluttede på sit møde i maj: 


"Ældrerådet støtter Social-og Sundhedsdirektørens indstilling, men Ældrerådet ser dog med bekymring på den stigende egenbetaling for de ældre. Ældrerådet har bemærket, at udgiften til kørsel er af en betragtelig størrelse, hvorfor Ældrerådet i tilslutning til høringssvaret skal påpege muligheden for at finde yderligere besparelse på kørsel inden for hjælpemiddelområdet".


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2