html_5 Tordenskioldsdage aflyst, men nye aktiviteter på
Back
Mobiltop 1
07.04.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Tordenskioldsdage aflyst, men nye aktiviteter på vej

Frederikshavns historiske festival Tordenskioldsdage er aflyst i 2020, men Fonden Tordenskiold er i fuld gang med planlægningen af andre spændende aktiviteter i løbet af sommeren.

Artikelbanner 1

I 22 år har Frederikshavn afviklet Tordenskioldsdage, baseret på fortællingen om byens maritime historie under Store Nordiske Krig.

- Som alle andre arrangører af festivaler og større events har vi også haft en idé om, hvor det bar henad, og siden statsministerens pressemøde i aftes har det stået klart, at vi naturligvis ikke kan gennemføre Tordenskioldsdage i 2020.

Ordene kommer fra Fonden Tordenskiolds direktør, Jan Michael Madsen.

- Da denne situation ikke er helt uventet, har vi i den seneste tid haft nogle overvejelser omkring, hvordan vi med afsæt i Krudttårnets øvrige sommersæson, i en kombination med elementer fra Tordenskioldsdage, måske alligevel kan bidrage med en række oplevelser i Frederikshavn, selvfølgelig indenfor de retningslinier, der til enhver tid vil være gældende i forhold til forsamlinger, understreger Jan Michael Madsen.

Fonden er netop nu i samarbejde med sine foreninger i gang med at afgrænse et muligt program som med en række daglige "mini-oplevelser" kan medvirke til at skabe liv i byen - sommeren igennem.

- Den nye kollektive forståelse af landets alvorlige situation indeholder begrebet "sammen - hver for sig", og det begreb vil være ret styrende for vores allesammens kulturdeltagelse i lang tid fremover, mener Jan Michael Madsen.

Fonden Tordenskiolds programlægning for sommeren 2020 præsenteres efter påske.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2