html_5 Bjarne Kvist: Jeg håber, Henrik Carlsen har ret
Back
Mobiltop 1
05.04.2020 | Af: Michael Frederiksen

Bjarne Kvist: Jeg håber, Henrik Carlsen har ret

Sagen om lokaletilskud i Frederikshavn Kommune bliver nu en sag for Kultur- og Fritidsudvalget efter flere dages skriverier på Kanal Frederikshavn.

Artikelbanner 1

- Jeg beder om at få sagen forelagt Kultur- og Fritidsudvalget igen hurtigst muligt med en juridisk vurdering af sagen, så vi er 100 procent sikre på, at vi handler på lovlig grund, siger udvalgets næstformand, Bjarne Kvist.

Indtil i år var det muligt for klubberne at få lokaletilskud til flere lokaler i samme klubhus eller spejderhytte. Den praksis er nu ændret, fordi Frederikshavn Kommune mener, at det i strid med Folkeoplysningsloven.

Den ændrede praksis kommer helt bag på formand Henrik Carlsen, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, og han mener, at kommunen lovmæssigt er i sin gode ret til fortsat at støtte flere lokaler i samme hus eller hæve beløbet, hvis kommunen fastholder, at kun ét lokale må få støtte.

- Jeg kan se, at Henrik Carlsen hævder her på Kanal Frederikshavn, at jeg ikke har ret, når jeg udtaler, at de kraftige fald i lokaletilskud, som helt naturligt har medført store frustrationer hos de berørte klubber, skyldes, at der tidligere har været udbetalt i strid med Folkeoplysningsloven. Intet vil glæde mig mere, end at Henrik Carlsen har ret i sin tolkning, og at den tolkning af Folkeoplysningsloven vi i udvalget har fået forelagt fra forvaltningen, er forkert, udtaler Bjarne Kvist til Kanal Frederikshavn.

Han lover allerede nu at gå et skridt videre, hvis det viser sig, at Henrik Carlsen har ret.

- Ingen skal være i tvivl om, at hvis det er korrekt, at det er kommunen, der suverænt bestemmer tilskudsniveauet, og at den hidtidige praksis ikke har været i strid med loven, er vi fra socialdemokratisk side klar til øjeblikkeligt at droppe den såkaldte praksisgenopretning og fortsætte med udbetaling efter den praksis, der har været gældende indtil nu, understreger Bjarne Kvist.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2