html_5 Det nytter ikke noget at være efter hinanden
Back
Mobiltop 1
03.04.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Det nytter ikke noget at være efter hinanden

Bestyrelsesmedlem Pauli Jørgensen, FfI Fodbold, har skrevet dette indlæg: Det blæser meget i Nordjylland. Lige nu er der blæst om den nye tilskudsordning på fritidsområdet.

Artikelbanner 1

Og det er en svær en, som Kultur- & Fritidsudvalget er gået i gang med. Intentionerne har hele tiden været ædle. Det er der ingen, der betvivler.

Der har vist sig at være nogle indkøringsvanskeligheder, og der er nogle beregninger, som er svære at gennemskue.

Det er som sagt også en svær opgave, udvalget og forvaltningen har kastet sig ud i. Interesserne er mange og at dele sol og vind lige er en svær opgave.

Alle vi klubber har vores egne regnskaber, som skal gå op, og det er forrest i vores prioriteringer lige nu. Derfor kan vi sikkert virke lidt anspændte. Det betyder blot, at vi er engagerede og ønsker det bedste for vores respektive klubber.

Men det nytter ikke noget at være efter hinanden. Vi skal sammen ud på den anden side, og vi skal sammen bevare fokus på, at børn og unge har mulighed for at dyrke sunde fritidsinteresser i ordentlige rammer. Det er jeg sikker på, at vi alle sammen kan skrive under på.

Vi har i FfI en masse unge drenge og piger, som blot venter på at komme på græs. Det kommer de sikkert i år, ligesom vi alle skal sikre os, at det også gør sig gældende de næste 10 år.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2