html_5 Empire bygger om - flere af de populære røde bå
Back
Mobiltop 1
24.03.2020 | Af: Michael Frederiksen

Empire bygger om - flere af de populære røde båse

I år er det 20 år siden, at Restaurant Empire flyttede ind i sine nuværende lokaler ved siden af Hotel Herman Bang i Tordenskjoldsgade. Det fejres med en ombygning af restauranten, som finder sted i disse uger.

Artikelbanner 1

- Vi har, siden vi åbnede i Tordenskjoldsgade, været kendt for stedet med "de røde båse" og toget i loftet. Vi har ofte gæster, som næsten insisterer på at få en rød bås at sidde i, fortæller indehaver Lars Dannervig.

Han er derfor glad for at meddele, at jubilæet fejres med flere røde båse.

- Vi har banket hul i muren, så vi kan bringe den klassiske Empire-stemning ind i lokalet mellem restauranten og Cafe Empire. De to lokaler hænger desuden bedre sammen nu, forklarer Lars Dannervig.

Der også lavet om i Cafe Empire. Her kan gæsterne fremover glæde sig til flere siddepladser. Det vil øge mulighederne for endnu flere spisende gæster om aftenen, idet caféen også kan bruges til dem, som spiser i restauranten.

"Gamle" Empire har fået en ny bar, da der er stigende efterspørgsel på drinks. Her åbnes der desuden med franske døre ud mod terrassen i Tordenskjoldsgade.

- Vi glæder os til at kunne tage imod vores loyale gæster igen, når vi engang kommer på den anden side af denne triste corona-situation, som berører os alle. Vi overvejer at starte TAKE AWAY op inden for kort tid, men vi afventer lige myndighedernes råd, inden dette iværksættes, oplyser Lars Dannervig.

Selv om Empire på grund af ombygningen ikke p.t. tilbyder TAKE AWAY, opfordrer Lars Dannervig alle til handle mad lokalt.

- Indtil vi alle får en normal hverdag igen, vil jeg herfra opfordre jer til at bruge alle byens restauranter, som tilbyder TAKE AWAY. Hold liv i os alle, for en mangfoldighed af restauranter er vores styrke i Frederikshavn. Så støt restauranterne med at hente mad. Selv en lille ordre kan betyde, at vi alle er her i fremtiden, håber Lars Dannervig.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2