html_5 Drop den dårlige tone på FB - turister er velkom
Back
Mobiltop 1
22.03.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Drop den dårlige tone på FB - turister er velkome

Debat på de sociale medier har fået Læsøs borgmester, Karsten Nielsen (DF), til tasterne. Han opfordrer til god tone og til at tage godt imod turisterne - for der er brug for dem.

Artikelbanner 1

- I denne tid med grænselukninger for at inddæmme smittefaren, er det jo kun andre danskere, som vi på Læsø kan dele Læsøs dejlige og rummelige natur med, står der blandt andet.

- Derfor er jeg overrasket og utrolig ked af at erfare, at nogle få fastboende via facebook og andre medier, ved at bruge en til tider ganske ubehagelig og uanstændig tone og sprog, fraråder folk at aflægge os her på øen et besøg.

Sådan skriver Karsten Nielsen i en pressemeddelelse, skriver TV2 Nord. Han håber at administratorene på byens facebook-grupper vil mane til god opførsel og tone fremover. I pressemeddelelsen fremgår det desuden, at borgmesteren kun har fået positive tilbagemeldinger fra personalet på Læsøfærgen, efter nye restriktioner er trådt i kraft. De hander om: At blive i bilen under sejlads, der er ikke fysisk ekspedition, bistroen er lukket.

- De rejsende har taget ændringerne til sig, skriver han.

Han håber, at borgerne på Læsø vil være venligt stemte overfor gæster, og han bakker op om turistforeningen, der tidligere har været ude for at fortælle borgerne, at gæsterne er med til at skabe liv og vækst på øen. Og at der kommer en dag efter COVID-19, hvor Læsø helst ikke skal fremstå som et samfund, der er lukket om sig selv.

Karsten Skov Petersen fra Læsø er én af dem, som mener, at Læsø bør forbyde turister under corona-krisen. Han har skrevet flere indlæg på Facebook om emnet. Den konservative folketingskandidat skriver blandt andet:

- Læsøs turisme og erhvervsliv vil uden tvivl lide store tab på grund af COVID-19, men vores borgeres liv og sikkerhed må klart have 1. prioritet. Myndighederne siger nu engang, at man skal blive hjemme. Betyder det så, at de må tage i sommerhus? Tja, myndighederne siger ikke noget om, at det må man ikke, så det må man altså godt. Er det så fornuftigt? Det afhænger tilsyneladende af, hvad der har størst betydning. Læsøs økonomi eller Læsøs ældres mulighed for at komme igennem corona-krisen med livet i behold.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2