html_5 Tag din ven med gratis til håndbold i FfI i to ug
Back
Mobiltop 1
15.01.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Tag din ven med gratis til håndbold i FfI i to uger

FfI Håndbold er en klub i fremdrift. Takket være gode trænere, fantastiske forældre og en bestyrelse, som er åbne for gode ideer og nye tiltag, oplever klubben en stigende interesse for at spille håndbold.

Artikelbanner 1

- Vi har i indeværende sæson fået over 20 nye medlemmer og sammen med alle dem, som i forvejen var her, så begynder vi at se tegningen til noget spændende for fremtiden. Vi er som klub glade for alle dem, som allerede spiller håndbold hos os, men vi vil fortsat gerne være mange flere med på holdet, siger sportsligt koordinator Morten Frandsen Holmen.

I uge 4 og 5 arrangerer FfI Håndbold derfor til "Tag en ven med til håndbold". Det er ganske enkelt. Alle dem, som spiller håndbold i FfI, har i de to uger mulighed for at tage en ven med til håndbold. Det kan være en ven, som aldrig har spillet før. Det kan også være én, som har spillet, men er stoppet og måske kunne fristes til at komme i gang igen. Det kunne være en, som lige er flyttet til byen.

Nuværende spillere og trænere står klar til at tage imod med åbne arme, så man som ny kan få et godt billede af det gode fælleskab i FfI. Det er gratis at deltage på træningen i de to uger.

Her kan man se, hvornår de enkelte hold træner i uge 4 og 5:

KanonKidz: Onsdag kl 17.00-18.00 (Idrætshallen)
U7 (12-13): Torsdag kl 16.00-17.00 (Idrætshallen)
U9 (10-11): Tirsdag kl 16.00-17.00 (Idrætshallen), torsdag kl 16.45-17.45 (Skolehallen)
U11 piger (08-09): Mandag kl 16.00-18.00, torsdag kl 16.00-17.30 (Skolehallen)
U11 drenge (08-09): Tirsdag kl 16.30-18.00, torsdag kl 17.30-19.00 (Skolehallen)
U13 piger (06-07): Tirsdag kl 16.00-17.30, torsdag kl 15.30-17.00 (Skolehallen)
U15 piger (04-05): Mandag kl 16.00-17.30, onsdag kl 18.00-19.30 (Idrætshallen)
U15 drenge (04-05): Tirsdag og torsdag kl 17.00-18.20 (Idrætshallen)
U19 piger (00-01): Tirsdag kl 19.35-21.10, torsdag kl 18.20-19.35 (Idrætshallen)


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2