html_5 Fuldt hus på Knivholt til Mads Toghøj og Rødder
Back
Mobil-stor 1
26.05.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Fuldt hus på Knivholt til Mads Toghøj og Rødderne

Endnu en gang kunne Knivholts Venner glæde sig over totalt udsolgt til et arrangement i Østre Lade på Knivholt.

Artikelbanner 1

Mads Toghøj og Rødderne spillede sammen for sidste gang, og
det blev en fantastisk aften. De 300 gæster fik, hvad de kom efter.

Mads Toghøj gav publikum smagsprøver på flere af sine kendte viser og sange, blandt andet Fra Halifax til Spanien, Anna Lovenda og mange flere.

Blandt rødderne er Jens Varmløse, som havde op til flere instrumenter med, eksempelvis guitar, violin, harmonika, piano og fløjte, jo, den fik "hele armen" på denne dejlige torsdag aften.

- Rødderne, som også bestod af Rasmus Bøje-Nielsen og Jan Michael Rasmussen, var med til at lave en dejlig aften med en fantastisk stemning. En aften vi sent vil glemme, fortæller arrangør Mogens Nyeng Hansen fra Knivholts Venner.

Knivholts Venners næste arrangement er i Rådhuscenteret. Fra Skotland kommer Elsa Jean McTaggert, og det er torsdag 15. juni kl. 19.00.

Der er i skrivende stund kun 10 billetter tilbage.

Efter sommerferien er første arrangement 1. september, hvor der er gratis koncert for medlemmer af Knivholts Venner med Creole Catz.

Fredag 22. september kl. 19.00 tager det syv mand store orkester "BLÅ MANDAG" turen fra Sjælland til Frederikshavn.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4