html_5 Rejsegilde: Kun fem ledige lejemål ud af 56
Back
Mobil-stor 1
25.05.2023 | Af: Michael Frederiksen

Rejsegilde: Kun fem ledige lejemål ud af 56

I eftermiddag er der rejsegilde i Bakkehusene, 56 energivenlige rækkehuse i Sæby Bakker. Alle er velkomne fra kl. 14.00, hvor der serveres pølser.

Artikelbanner 1

Ud af de 56 rækkehuse er der kun fem ledige lejemål.

- Vi glæder os til at vise folk rundt i det dejlige område. Fra mange af boligerne er der havkig. Der har i hele forløbet været stor og begejstret interesse for området, da man er placeret lige midt i naturen og bakkerne. Der er gåafstand til Sæbygård Skov og Nellemanns Have, siger indehaver Lars Jensen, EDC Lars Jensen i Sæby.

Der findes fire forskellige størrelser: 87, 96, 102 og 109 kvadratmeter. Billigste husleje er 8.700 kroner plus forbrug. Der er carport, udhus og have til alle boliger. Lejerne kan desuden glæde sig til et Svane-køkken og eksklusivt materialevalg både inde og ude. Alt i hårde hvidevarer, inklusiv vaskemaskine og kondenstumbler, følger med.

Lars Jensen oplyser, at det både er unge og ældre, som vælger at bosætte sig i Bakkehusene.

- Der er også en del tilflyttere. 14 rækkehuse er lejet ud til personer fra andre kommuner end Frederikshavn. Vi har udlejet tre rækkehuse til folk fra Sjælland, og der kommer desuden lejere fra Midtjylland, Aalborg og Hjørring, oplyser Lars Jensen.

De første lejere kan flytte ind fra 15. oktober 2023, og indflytningen fortsætter frem til december 2024.

Lars Jensen pointerer, at alle er velkomne torsdag eftermiddag. Efter velkomsttale fra bygherre er der pølser, øl og vand, inden arrangementer afsluttes med en fremvisning af boligerne, som naturligvis er under opførelse.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4