html_5 Borgmester: Vi skal nok hjælpe DcH Frederikshavn
Back
Mobil-stor 1
24.05.2023 | Af: Michael Frederiksen

Borgmester: Vi skal nok hjælpe DcH Frederikshavn

Frederikshavn Kommune ansætter en planlægger i to år for at sætte yderligere fokus på det planmæssige arbejde med den grønne omstilling og udviklingen af Recycling City i Frederikshavn. Der var enighed i Økonomiudvalget om denne beslutning.

Artikelbanner 1

- Flere spørger os, hvordan vi kan ansætte nye medarbejdere, når vi afskediger andre steder, men vi VIL altså den udvikling i Recycling City, fordi vi kan se, at der er jobs og bosætning i enden. Vi investerer i investeringer, forklarer borgmester Birgit S. Hansen.

To andre sager, som Økonomiudvalget behandlede på mødet i mandags, viser, at der er stor interesse for området i Frederikshavns vestlige udkant.

Kommunen har blandt andet modtaget en henvendelse om køb af hele 160.000 kvadratmeter erhvervsjord på Hjørringvej. Det er området mellem Lighthouse Business Park (MARTIN's tidligere fabrik) og Flade Kirkevej - altså lige på den anden side af Knivholt Hovedgaard.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvem det er, men der jo tale om bynær jord med rimelig let adgang til havnen, udtaler Birgit S. Hansen.

Området bliver nu sat til salg. Der kan kun bydes på hele arealet, som udbydes til en mindstepris på 35 kroner pr. kvadratmeter. Tilbudsgiver skal aflevere en finansierings- og realiseringsplan, og der skal tinglyses en pligt til færdiggørelse i forhold til denne.

DcH Frederikshavn holder til i dette område med klubhus og træningsfaciliteter.

- Vi er allerede i dialog med klubben, som med al respekt bliver nødt til at vige pladsen. Vi hjælper dem selvfølgelig med at finde en anden placering, lover borgmesteren.

Kommunen har ligeledes modtaget flere henvendelser om køb af erhvervsgrunden Knivholtvej 17D. Det er et areal på 3.937 kvadratmeter. Det udbydes også til salg.

- Det er dejligt at opleve denne interesse, og derfor er det med oprejst pande, at vi har valgt at ansætte en planlægger med fokus på Recycling City, siger Birgit S. Hansen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4