html_5 Sommertur til admiralernes Sæbygård
Back
Mobil-stor 1
23.05.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Sommertur til admiralernes Sæbygård

Sommeren er over Slægts- og Lokalhistorisk Forening efter en turbulent vinter og forår. Mens bestyrelsen tænker nye tanker for foreningen, skal medlemmerne og andre interesserede ikke snydes for en sommerudflugt torsdag 1. juni kl. 19.00.

Artikelbanner 1

- Vi er en meget aktiv forening med ture, foredrag og arkivaftener. Vi startede for nogle år siden en tur rundt til Vendsyssels herregårde, og allerede nu er vi ved at planlægge næste års sommertur, udtaler formand Anette Jørgensen.

I år går turen til Pernille Oxes smukke renæssancegård, Sæbygård, som hendes mand, den første admiral på gården, havde købt af kronen i 1589. Næste ejer var admiral Peder Munk og hustruen Sophie Brahe. Den sidste admiral på godset var den berømte Niels Juul.

I slutningen af 1600-tallet overtog slægten Arenfeldt herregården gennem Elisabeth Bille Arenfeldt og gjorde gården til et stamhus for slægten. I dag ejes gården af en fond og drives af frivillige.

Man mødes på Sæbygård, hvor man vil få en guidet rundvisning af dygtige guider på herregården, og herefter vil der blive serveret kaffe og slotskringle.

- Det koster lidt at deltage. Det bliver også alle pengene værd. Det plejer at være nogle rigtig hyggelige ture, vi er på, udtaler kasserer Poul Rughaven.

Af hensyn til forplejningen skal man melde sig til ved at kontakte kassereren.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4