En fed koncert med Raindogs og Tom Waits

Mobil-stor 1

23.03.2023 | Af: Jørn Spelling

En fed koncert med Raindogs og Tom Waits

At kaste sig over Tom Waits som kopiband kan synes som en umulig opgave. Waits’ unikke stemme, der lyder som om, han har tæsket smøger i halsen 24/7 og på daglig basis har bundet adskillige flasker bourbon whiskey, burde være "next to impossible" at efterligne. Og dog. Efter onsdag aften at have oplevet dansk/norske Raindogs i en tæt besat Maskinhal må jeg sande, at de mestrer opgaven til ug.

Artikelbanner 1

Bandet består af Ole Johnny Stensland (guitar/vokal), Ask Nørholm (guitar/vokal), Tormod Holm (sax/klarinet/percussion/vokal), Ole Jonas Storli (klaver/orgel), Erik Olevik (bas) og Håkon Bjerre (trommer/percussion) og har faktisk eksisteret siden 2003 uden, at undertegnede har fået kendskab til dem.

Bandet lagde ud med ”Get behind the mule” med den tunge og bastante rytme, der kom til at præge aftenen. Rytmen slog over i de mere skæve takter i ”Diamonds and gold” for at fortsætte med en lettere calypsopræget ”Jockey full of Bourbon”. Sådan fortsatte aftenen igennem mellem skønne melodiske numre og hårdtpumpede rytmiske sange, der til tider gled over i en ren kakofoni for så at vende tilbage til det melodiske.

Der var rig lejlighed for de enkelte musikere til at sætte deres præg på numrene, hvad enten det var Tormod Holms klagende saxofon og hans percussionspil på ”Chocolate Jesus”, hvor han tæskede løs på panderne med en inderlighed, der ikke lod Smadremanden noget efter. Ole Storlis eminente klaverspil med temposkift og rappe løb over tangenterne, Ask Nørhols fræsende guitarindledning på ”Going out west” og solo på ”Hoist that rag”, Erik Oleviks fede bassolo på ”Swordfishtrombone” og overalt i baggrunden Håkon Bjerrers levende trommespil. Over det hele svævede så Ole Stenslands dybe rustne vokal leveret med en inderlighed og nerve, så man næsten troede indvoldene måtte følge med, når han tog tilløb til de voldsomme stemmemæssige præstationer.

Til sidst i koncerten fik vi så ”Rain dogs” fra Waits-albummet af samme navn og den sang, der har givet bandet navn og som ekstranummer Ole Stensland alene på scenen med sin akustiske guitar i ”Time” og plads til lidt reklame for hans eget soloalbum.

Det var virkelig en fest at opleve Raindogs på scenen, blot kunne man have ønsket sig, at det begejstrede publikum havde sluppet de mentale tøjler lidt mere og ladet begejstringen komme tydeligere til udtryk. For en fed koncert, det var det.

Artikelbanner 2