html_5 Syv-årige Konrad Høeg tyssede på Hernings fans
Back
Mobil-stor 1
19.03.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Syv-årige Konrad Høeg tyssede på Hernings fans

Syv-årige Konrad Høeg sendte fredag aften en lille stikpille til de medrejsende Herning Blue Fox-fans forud for kvartfinalekampen mellem Frederikshavn White Hawks og Herning.

Artikelbanner 1

Konrad Høeg spiller selv ishockey på Frederikshavn Ishockey Klubs U9-hold, og til fredagens kamp i Nordjyske Bank Arena var han flagbærer, ligesom han afleverede kamppucken straks inden kampstart for øjnene af 2102 tilskuere.

Den tjans var han egentlig ikke så begejstret for på forhånd, fortæller Kasper Østergaard, der er far til Konrad.

- Han var meget nervøs og ville faktisk helst ikke. Han er en meget forsigtig dreng, men så kom han ud at skøjte med de flag, og så tog fanden ved ham, siger den grinende far til TV2 Nord, inden han forsikrer, at han ikke selv havde en finger med i spillet i forhold til det lille nummer.

Og hvad var det så, der fik publikum til at juble og sende klapsalver af sted. Jo, det var såmænd den lille ishockey-fan, der tyssede på udeholdets tilhængere.

Flere har efterfølgende hevet fat i Kasper Østergaard, fordi de synes, at det var morsomt lavet. Og det lille stunt blev da også bemærket af de veloplagte White Hawks-spillere, som senere vandt kampen 4-1 og udlignede til 2-2 i kvartfinaleserien, hvor de spiller bedst af syv kampe.

- Hvis det er det, der virker, så må vi hellere få ham noget mere på isen, siger Kasper Østergaard, inden han kommer med en afsløring.

- Konrad har faktisk sagt, at han er klar på at være fanebærer igen, og han har allerede en ny gimmick på vej. Den er klar, forsikrer faren.

Hvad den går ud på, har sønnen dog ikke fortalt ham.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4