html_5 Charlotte Vilgaard Hansen ny formand i Gærum IF
Back
Mobil-stor 1
17.03.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Charlotte Vilgaard Hansen ny formand i Gærum IF

Charlotte Vilgaard Hansen overtog i aftes ansvaret som formand i Gærum IF. Hun afløser Lars Sørensen, som allerede forrige år meddelte sin afgang.

Artikelbanner 1

Torsdag aften holdt Gærum IF sin velbesøgte ordinære generalforsamling. Traditionen tro indledtes aftenen med generalforsamling i Gærum Idrætsforenings Venner efterfulgt af generalforsamling i selve idrætsforeningen.

Generalforsamlingen betød samtidig et formandsskifte i idrætsforeningen, idet formanden gennem de seneste 10 år, Lars Sørensen, ikke ønskede at genopstille til bestyrelsen. Det var dog ingen overraskelse, da han allerede forrige år annoncerede, at generalforsamlingen i år ville blive den sidste med ham som formand - i denne omgang.

Bestyrelsen i Gærum IF har derfor forberedt formandsskiftet over en længere periode, og der var en ny formand klar i kulissen. Charlotte Vilgaard Hansen, der gennem de seneste 10 år har været kasserer i foreningen, overtager opgaven som formand, mens Malene Marzec Christensen overtager kasserer-posten.

Der var ingen nyvalg til bestyrelsen.

Udover de to nævnte består bestyrelsen i Gærum IF fremover af næstformand Kirstine Pepping, Rene Birkbak og Jeppe Krogh.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4