html_5 Hør om Andesbjergene i Bangsbo Botaniske Have
Back
Mobil-stor 1
17.03.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Hør om Andesbjergene i Bangsbo Botaniske Have

Forhåbentlig er vinteren ved at synge på sidste vers, og det betyder jo, at Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds skal holde sin årlige generalforsamling onsdag 22. marts i Gartnerhuset. 

Artikelbanner 1

Mødet betyder også gensyn til de af Vennekredsen, der virkelig har holdt pause siden årsafslutningen i oktober sidste år og har ladet batterierne op til en fornyet og særdeles værdsat indsats i Haven i månederne fremover.

Generalforsamlingen er det vigtigste møde i Vennekredsen, men trods denne kendsgerning plejer afviklingen af dagsordenen ikke at vare over en halv time.

Det leder så frem til, at en af Vennekredsens bestyrelsesmedlemmer Ejnar Josefsen i ord og billeder vil fortælle om en uforglemmelig rejse i 2022 med besøg i Amazonas, der normalt er utilgængelig undtagen med båd. Jungleture om dagen og natten. Besøg i Tågeskoven og højt oppe i Andesbjergene. Op til 4.500 meter. Farefuld kørsel på bjergveje med mudderskred på kanten af afgrunden. Masser af dyreliv og farverige byer og mennesker.

Turen ender på Galapagosøerne med besøg på tre af øerne, hvor man blandt andet boede helt alene imellem kæmpeskildpadder. Udforskning af øerne med private lokale chauffører og bådtur et specielt sted med rev og havskildpadder og blåfodede suler. Masser af søløver og leguaner. Mange specielle fugle og dyr blev udforsket på turen.

Vennekredsen vil være vært ved et lettere traktement.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4