html_5 White Hawks hylder i aften de danske veteraner
Back
Mobil-stor 1
28.09.2022 | Af: Michael Frederiksen / Foto: Helle Krag Hornshøj

White Hawks hylder i aften de danske veteraner

I aftenens hjemmekamp mod Rungsted Seier Capital hylder Frederikshavn White Hawks de danske veteraner.

Artikelbanner 1

Alle lokale veteraner og deres familier er inviteret til kampen i Nordjyske Bank Arena, og veteranerne hyldes på isen inden første faceoff kl. 19.00.

Tidligere er White Hawks trukket i en særlig spilledragt, når veteranerne hyldes, men det sker ikke i aften. Høgene spiller i deres normale hvide og blå spilledragt.

Der bliver dog senere på sæsonen rig mulighed for, at fansene kan købe en særlig trøje. Én kamp er dedikeret til fanklubben, og mellem jul og nytår trækker høgene traditionen tro i en særlig "nytårs-spillerdragt" i de to lokalopgør mod Aalborg Pirates. Derudover bliver der en "lyserød kamp", hvor Kræftens Bekæmpelse er samarbejdspartner. 

Når White Hawks i aften hylder de danske veteraner, sælges der en veteran-pin for 25 kroner.

I anledning af aftenens kamp giver White Hawks alle fans med et UNLIMITED-sæsonkort mulighed for at tage en ven med gratis til opgøret mod Rungsted Seier Capital. Man skal blot møde op sammen med sin ven på samme tid og gå sammen ind til kampen.

White Hawks indtager p.t. sjettepladsen i Metal Ligaen. Med en sejr i aften vil høgene komme op på 12 point, det samme som Aalborg Pirates på andenpladsen og Rungsted Seier Capital på tredjepladsen.

Rungsted har spillet syv kampe i denne sæson. Nordsjællænderne har besejret Herning, Esbjerg og Rødovre, mens det er blevet til nederlag i kampene mod Aalborg Pirates, Herlev, SønderjyskE og Odense.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4