html_5 24-årig mand sigtet for kvalificeret vold i Hørb
Back
Mobil-stor 1
27.09.2022 | Af: Michael Frederiksen

24-årig mand sigtet for kvalificeret vold i Hørby

En 24-årig mand fra Hørby fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han er sigtet for kvalificeret vold mod en 27-årig kvinde, ligeledes fra Hørby.

Artikelbanner 1

Politiet modtog mandag kl. 20.35 en anmeldelse om grov vold i en bolig på Hjørringvej i Hørby.

Den 27-årige kvinde fortalte, at en mand havde taget kvælertag på hende, så hun besvimede. Hun forklarede endvidere, at hun var blevet slået og revet i håret.

Kvinden og manden kender hinanden, men de er ikke kendt i forvejen af politiet.

Anmeldelsen betød, at politiet straks sendte en patrulje til Hørby, hvor den 24-årige mand blev anholdt.

Politiets undersøgelser i sagen fører nu til, at den 24-årige kl. 13.00 fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Politiet i Frederikshavn kigger i dag også nærmere på et indbrud på Karupvej. Det skete i perioden fra fredag kl. 18.00 til mandag kl. 13.00.

Tyven kom ind via en åben garageport. Der er stjålet en kædesav, en motorsav, en rundsav og en skruemaskine.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4