html_5 100 års jubilæum i tøjbutikken Kalhøj
Back
Mobil-stor 1
27.09.2022 | Af: Peter Marquard

100 års jubilæum i tøjbutikken Kalhøj

På lørdag 1. oktober fejres en bemærkelsesværdig fødselsdag, når Kalhøj i Vestergade i Sæby fejrer fødselsdag og jubilæumssalg. I præcis 100 år er der blevet solgt tøj fra den samme adresse. I dag med Hans Ole Kalhøj ved roret.

Artikelbanner 1

- Og nej. Jeg har ikke været med fra starten, smiler den 56-årige indehaver Hans Ole Kalhøj.

I 1922 slog Engelsk Beklædnings Magasin dørene op til en traditionel herretøjsbutik, og i 1980 mødte Hans Ole Kalhøj på arbejde for første gang i Vestergade.

- Jeg startede som bydreng, og jeg kom i lære i 1984. Efter et svinkeærinde andetsteds vendte jeg tilbage i 1996 og overtog butikken fra min gamle læremester. Siden overtagelsen har jeg i samarbejde med mit dejlige personale udviklet butikken fra en traditionel herretøjsbutik til en butik, der også kan klæde et yngre publikum på, ligesom vi har udvidet med en dameafdeling. Samtidig har vi i de seneste seks år haft en Sebago-sæsonbutik på havnen, fortæller Hans Ole Kalhøj.

Man fornemmer hos Hans Ole Kalhøj, at forretningen og Sæby betyder meget for ham.

- Sæby er en fantastisk by, og forretningen er nærmest et ikon i Sæby. Vi har heldigvis en masse trofaste lokale kunder, men det er ingen hemmelighed, at turisterne også betyder meget for byen og min forretning. Turisterne er det ekstra, som vi også skal satse på og leve af i Sæby, og heldigvis strækker turistsæsonen længere, end den gjorde førhen. Det er med til at holde liv i de lokale butikker, og derfor lægger vi også stor vægt på en ekstraordinær service, da det er det, som de fysiske butikker skal overleve på. Derfor ekspederes vores kunder også af faguddannet personale. Jeg elsker kontakten med kunderne, og vi går gerne nogle ekstra skridt for at få tilfredse kunder. Vi har jo stadig kunder, som er langt oppe i årene, der har købt deres konfirmationstøj her i butikken, smiler Hans Ole Kalhøj.

Fødselsdagen markeres hele ugen med masser af gode tilbud og rabatter.

- Lørdag bliver der fest i gaden. Sæby Garden kommer og spiller, og selvfølgelig har vi fadøl og pølser til alle vores glade kunder, lover Hans Ole Kalhøj.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4