html_5 Helmig-koncert i aften: Køb billetter i indgangen
Back
Mobil-stor 1
12.08.2022 | Af: Michael Frederiksen

Helmig-koncert i aften: Køb billetter i indgangen

- Husk, det er muligt at købe billetter ved indgangen i aften.

Artikelbanner 1

Det siger Casper Høgsted fra Sportens Venner, som står bag aftenens koncert på Knivholt i Frederikshavn med Thomas Helmig og Lord Siva.

Rock i Frederikshavns trofaste gæster har efterhånden vænnet sig til, at der er udsolgt, hvilket betyder, at det er umuligt at købe billetter ved døren, hvis man pludselig bliver sulten efter livmusik.

Sådan forholder det sig ikke i aften. Der er god plads på gårdspladsen. Indtil videre er der solgt små 2600 billetter.

- Derfor kan man faktisk vente til sidste øjeblik med at bestemme, om man skal til koncert eller ej, og med det sommervejr, som vi har i dag, håber vi virkelig, at der kommer mange, siger Casper Høgsted.

Han melder alt klart til koncerten. Scenen er identisk med den, som Rock i Frederikshavn bruger. Den kom tidligere på ugen fra Norge, hvor den var oppe i weekenden.

- Scenen er den samme, men til gengæld kommer Thomas Helmig med så meget udstyr, at han sætter ny rekord for, hvad vi tidligere har oplevet på Knivholt, oplyser Casper Høgsted.

Du kan købe billet her - eller i døren i aften.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4