html_5 Jan Hellesøe laver tre shows i Frederikshavn
Back
Mobil-stor 1
12.08.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Jan Hellesøe laver tre shows i Frederikshavn

Med to totalt udsolgte shows i Det Musiske Hus kan der nu købes billetter til det tredje show med den mystiske og forunderlige psykologiske manipulator, Jan Hellesøe. Tredje show - lørdag 14. januar 2023 - er netop sat i salg på www.areanord.dk.

Artikelbanner 1

- Vi er virkelig imponerede over, hvor mange der har interesse for showet med Jan Hellesøe. Han lavede et formidabelt TV-program, som med sikkerhed har bidraget til, at flere har fået øjnene op for hans vilde egenskaber. De to første shows, vi satte i salg, gik som varmt brød, og nu er det tredje show sat i salg og har allerede, på ét døgn, solgt 20 procent af billetterne. Jeg tør godt at love, at vi skal have endnu mere tryllekunst, stand-up og andre sjove ting på programmet i Det Musiske Hus og Arena Nord, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Dermed har over 1000 gæster allerede sikret sig billet til ét af de tre shows og nu får endnu flere altså muligheden for at opleve Hellesøes vilde forudsigelser i Det Musiske Hus.

Arena Nord og Det Musiske Hus mærker en øget interesse for diverse comedyshows. Nikolaj Stokholm, Mark Le Fevre, Mick Øgendahl, Frank Hvam, Jan Gintberg og Anders Matthesen har blandt mange andre haft stor succes med deres besøg i Frederikshavn.

Foruden Jan Hellesøes tre shows kan publikum også glæde sig til ekstrashow med Mark Le Fevre 24. september, impro-comedygruppen Specialklassen 13. oktober, Anders Matthesen 9. november, to shows med Trine Gadebergs internetikon Pelle, den knivskarpe Huxi Bach samt hele Danmarks Stokkefar – Nikolaj Stokholm 9. marts 2023.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4