html_5 NS System udvider: Vi investerer i fremtiden
Back
Mobil-stor 1
05.07.2022 | Af: Michael Frederiksen

NS System udvider: Vi investerer i fremtiden

Tekstiltrykvirksomheden NS System indviede i går officielt sin 1000 kvadratmeter store tilbygning på Knivholtvej i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

- Vi er kommet godt igennem corona-pandemien, og vi har altså valgt at være på forkant med udviklingen. Vi er ved at vokse ud af vores lokaler, og ved at bygge 1000 kvadratmeter er vi sikre på at kunne følge med vores kunders efterspørgsel - i hvert fald nogle år ud i fremtiden, forklarer Niels Rask.

Det er NS Systems servicecenter, som er flyttet ind i den nye bygning. Det er her, hvor tøjet bliver logomærket og broderet.

- Broderi på tøj er et produkt i vækst. Det er et lidt sjovt produkt, hvor det går op og ned, men lige nu er det i vækst, og vi har investeret i yderligere en maskine, oplyser Niels Rask.

Seneste regnskabsår, som sluttede i september 2021, viste et overskud på 4,2 millioner kroner. Det klart bedste resultat de seneste fem år. NS System har således klaret sig flot igennem COVID-19.

- Vi har både været heldige og dygtige og truffet nogle beslutninger på de rigtige tidspunkter. Det er også derfor, at vi har modet og nu vælger at investere i fremtiden frem for at pakke os for meget ned. Verden står ikke stille, uanset hvordan vi vender og drejer det. De udfordringer, som nu kommer, er vi nødt til at håndtere på den ene eller anden måde. Vi kravler ikke ned i skyttegraven, men er klar oppe på slagmarken. Vores vej er stadigvæk fremad, forsikrer Niels Rask.

NS System er også kendt for at gå forrest, når det gælder bæredygtighed og grønne løsninger. Det fortæller direktøren mere om i denne video. Niels Rask afslører blandt andet, at heldet var med virksomheden, da den besluttede at investere i varmepumper i stedet for at varme bygningerne op med gas. Nærmest samtidig med, at Rusland invaderede Ukraine, tændte NS System for sine nyinstallerede varmepumper.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4