html_5 Én kommune - drop nu alt det fnidder-fnadder
Back
Mobil-stor 1
30.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Én kommune - drop nu alt det fnidder-fnadder

Lasse Burholt, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Der ryger et par dokumenter ud fra et møde mellem udvalg i kommunen. Dokumenter, som nu giver anledning til lige dele spin og fordrejning - men det viser også tydeligheden i det faktum, at når man sammenlægger det, der var før var tre kommuner til en - og navngiver den nye kommune efter det mindste brand i flokken, så vil der opstå forskellige interesser.

Artikelbanner 1

Dokumentet handler om, hvordan Venstre formentlig har lidt forskellige vinkler på, hvordan man kan løse her-og-nu besparelser.

Sådan et dokument er jo fint at få lækket, hvis man vil skabe noget røre. Mon ikke det er sådan det er? Jo, selvfølgelig.

Det er lidt tvetydigt det hele - men en skagbo kan godt se ideen i at finansiere palmerne på Palmestranden privat. Og så er palmen i bogstaveligste forstand løs.

Kommunens bedste strand, den største attraktion vi har - siger en fløj. En anden synes, det bare er en strand.

For en sidebemærknings skyld: Nej, det er ikke den bedste strand, det er ikke den mest børnevenlige strand, som nogen sælger den som; alt for lavt vand alt for langt ud. Stranden i Sæby er meget bedre, når man har (små) børn - opdelt i diger, mere overblik - og ikke så langt ud til en ordentlig dybde.

Så er palmen ligesom parkeret der.

Folk grinede i starten af de palmer - men de trækker folk til - mere end hvis de ikke var der. Men den attraktion er efterhånden been there, done that - Frederikshavn som individuel salgsparameter må tænke nyt.

Start med det amputerede Tordenskiold-projekt - det er blevet patetisk, der bag rockerborgshegnet - på den lille plads ved Krudttårnet. Få havnen med i det igen - og giv den gas. Og så hold den gågade åben, når turisterne er her!

Det er stadig kun Intersport, der viser lokalt “samfundssind” (den må vi vel godt bruge i en ræverød kommune, ikke?).

Når en kommune består af tre byer ved vandet - hvor den længst i nord ikke behøver samme eksponering som den i midten - og hvor den længst i syd bare har alt det, den i midten ikke har - så bliver det hele noget rod.

Man kan ikke sidde som byrådsmedlem og være fuldstændig upartisk eller blind for sin egen hjemstavn, valgkreds. Uanset hvilket hold man reklamerer for på ryggen.

Vi så det med skole-sammenlægningerne; jeg sad i skolebestyrelsen og hørte "frederikshavnere” disse de små skoler, de små byer - og ganske vist har jeg boet “herinde” i storstaden i 25 år, men er opvokset i Lendum - en lille by - og ved hvor vigtig skolen er som omdrejningspunkt.

Og da sammenlægningerne så blev en realitet - sidder den selvsamme flok og taler med en masse tunger udi, hvor godt det hele nok skal blive - i fælleskab. Men realiteten er, at man venter på en given lejlighed til at klippe endnu en livsnerve for en lille by.

Lad os springe al det fnidder-fnadder over; kalde en spade for en spade. Et byråd skal ikke spilde vores tid med deres rød mod blå - de skal i fælleskab finde de bedste løsninger.

De er det, de har fået stemmerne for: at lokale har en idé om, de vil det bedste - hver især - for der, hvor de kommer fra - og så kan det godt være en skagbo har en anden ide om, hvordan kagen skal skæres - end dem syd for Frederikshavn.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4