html_5 Dildo-party i støttecenter aflyst i sidste øjebl
Back
Mobil-stor 1
11.01.2022 | Af: Michael Frederiksen

Dildo-party i støttecenter aflyst i sidste øjeblik

Frederikshavn Kommune har i sidste øjeblik aflyst et Dildo-party, som skulle havde fundet sted i aften i Støttecenter Frederikshavns lokaler på Kalkværksvej i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

- Det går ikke, at vi bruger offentlige lokaler til et kommercielt arrangement, og arrangementets titel må også siges at være uheldig, udtaler Karsten Kamstrup, afdelingsleder for Socialpsykiatri, bostøtte og rusmiddelbehandling i Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune.

Godt 200 borgere benytter det socialpsykiatriske støttecenter Bakkely, og det var centrets Brugerråd, som havde taget initiativ til aftenens Dildo-party, som var et lukket arrangement kun for brugere og personale.

I invitationen kan man læse følgende:

"Sex er er meget tabubelagt emne, specielt inden for vores område, men sex, kærlighed og nærvær er vigtigt for os alle sammen. Derfor vil vi i Brugerrådet gerne prøve at lave lidt om på tabuet ved at invitere til en uformel aften omhandlende forskellige hjælpemidler inden for dette område. Der kommer en konsulent, som viser, fortæller og meget gerne svarer på spørgsmål."

Karsten Kamstrup er enig i, at det er et tabubelagt emne, og derfor har han også lovet Brugerrådet og den daglige leder på Bakkely, Benny Jensen, at de i nærmeste fremtid skal sætte sig sammen og lave et arrangement, hvor temaer som sex, kærlighed, find en kæreste med flere behandles ordentligt. Og det kommer 100 procent sikkert til at ske med en anden overskrift end "Dildo-party".


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4