html_5 Skoleskibet DANMARK tilbage i Frederikshavn
Back
Mobil-stor 1
28.11.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Skoleskibet DANMARK tilbage i Frederikshavn

80 elever har fået sig en stor oplevelse efter et næsten tre måneders togt på havet med Skoleskibet DANMARK. Turen til søs gik blandet til Irland og Portugal, inden skibet søndag vendte hjem mod Frederikshavn igen.

Artikelbanner 1

Efter 11 uger på de internationale farvande har 17-årige Magnus Arnold fået nye egenskaber og kulturelle oplevelser med hjem i bagagen.

- Det har været en sindssyg oplevelse. Nu har jeg drømt om at være sømand i lang tid, så det er fantastisk at få en hands-on oplevelse. Min bedste oplevelse har helt sikkert været at have sejlvagt med min gruppe, og så har det været superflot at se Azorerne, siger Magnus Arnold til TV2 Nord.

Mange pligter til eleverne
De 80 elever på skoleskibet skiftedes til de mange pligter ombord, blandt andet at lave mad, vaske op, holde udkig og stå ved roret.

- Det er egentlig meget simpelt – du skal bare holde en kurs. Det er rimelig kedeligt, hvis du spørger mig, siger Magnus Arnold.

Efter dagens pligter er overstået, hænges der køjer op klokken 20.00, og så er der ellers sengetid klokken 22.00. Alle eleverne sover sammen på få kvadratmeter, som var lidt nyt for Magnus i starten.

- Det har helt klart været en udfordring - når man sover i hængekøjen, er der virkelig kompakt, men det vænner man sig hurtigt til, siger han.

Ikke skræmt fra en fremtid på havet
På den 11 ugers tur til søs lærer elever både disciplin og samarbejde, som de kan bruge i fremtiden.

- Jeg håber og tror på, at når den enkelte elev tager herfra, så har vedkommende nogle kompetencer med, som gør, at de kan begå sig til søs, men i andre sammenhængene også, siger Karl Zilmer, der er kaptajn på Skoleskibet DANMARK.

For nu har Magnus Arnold plantet sine fødder på dansk grund igen, men han er bestemt ikke blevet skræmt væk fra at skulle arbejde på havet i fremtiden.

- Jeg skal have fundet mig et job som ubefaren skibsassistent, og så skal jeg have mig 12 måneders sejltid, siger han.

Næste gang Skoleskibet DANMARK sejler afsted med nye elever, er til februar næste år.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4