html_5 Solnedgangspladsen modtager arkitektur-pris
Back
Mobil-stor 1
25.11.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Solnedgangspladsen modtager arkitektur-pris

Statens Kunstfond tildeler Solnedgangspladsen i Gl. Skagen en pris for arkitektur, der på eksemplarisk vis sætter fokus på det danske natur- og kulturlandskab.

Artikelbanner 1

Derfor vil der mandag 29. november kl. 14-15 være officiel overrækkelse af en plakette fra Statens Kunstfond til arkitekten bag Solnedgangspladsen, Kirstine Jensen med deltagelse af formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Ellen Braae, arkitekt Kirstine Jensen samt borgmester Birgit S. Hansen.

Solnedgangspladsen stod færdig for to år siden efter et langt og sejt arbejde med bidrag fra Gammel Skagen Grundejerforening, Inge og Asker Larsens Fond, ENV-Fonden og Frederikshavn Kommune. Hele projektet blev muliggjort af en donation fra Realdania.

I Statens Kunstfonds begrundelse for hæderen lyder det: "Med Solnedgangspladsen er det på forunderlig vis lykkedes – i ét greb – at forene Skagens magi med en foranstaltning, der skal beskytte klitrækken og det lille samfund i Højen mod Vesterhavets dynamiske kræfter".

Solnedgangspladsen forener nemlig et praktisk behov for at kystsikre samtidig med, at der bliver skabt et samlingspunkt, hvor man kan opleve Skagens verdensberømte lys, som udødeliggjort af Skagens-malerne.

Kunstfonden præmierer arkitektoniske værker, som har betydet noget særligt for dansk arkitektur, bygningens brugere og lokalmiljøet. Man kan ikke søge om at blive præmieret.

Med præmieringen følger en præmieringsplakette udformet af den danske arkitekt og designer Lars Vejen. Plaketten er udformet i bruneret bronze og leveres i en speciallavet æske af genbrugstræ fra Dinesen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4