html_5 Foto-Steen var i kontakt med en flyvende tallerken
Back
Mobil-stor 1
28.11.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Foto-Steen var i kontakt med en flyvende tallerken

- Jeg ville gerne være journalist, men et handicap gjorde, at jeg måtte opgive.

Artikelbanner 1

Ordene kommer fra Ejvind Steen Sørensen - også kaldet Foto-Steen - som mandag aften fortæller om sit spændende liv til studievært Jenny Larsen på Radio FCMR.

Foto Steen er født i Tranum i 1947, hvor hans far var ansat i den lokale Brugs. I 1950 flyttede familien til Gl. Brovst, hvor faren blev ansat som uddeler. En stilling, han havde i mere end 25 år.

Der blev passet godt på de dyr, som familien havde samlet, men med et handicap som stammer var det svært for sønnen at gå i gang med sit store ønske: At blive journalist.

Han var trods dette initiativtager til et skoleblad, men i 1968 kom han i fotolære, og senere startede han sin egen fotobutik i Skagen. Her leverede han også fotos til dagblade som Ekstra Bladet og Aalborg Stiftstidende. Senere etablerede han fotobutik i Frederikshavn og flyttede privat til Kvissel, hvor han startede firmaet Concordia, som fotograferede på bestilling og arrangerede kurser indenfor foto.

Foto-Steen blev ophavsmand til mange af landets fotoblade, og en gennemgående figur, inden hun blev meget kendt, var René Toft Simonsen, der kom til at pryde forsiderne. Han startede også et modelbureau, som kunne levere fotoopgaver på bestilling. Ideerne var mange, og udgivelsen af en avis skulle også prøves. Det blev til magasinet "Frokosten", som udkom en gang om måneden.

Rent privat blev han også gift et par gange, og det afstedkom seks børn. Senere er han blevet begunstiget med 13 børnebørn.

I årenes løb er han et par gange blevet ramt af alvorlig sygdom, og det har fået ham til at tænke på det anseelige antal fotos og udgivelser, han er omgivet af. Derfor påtænker han et fotomuseum og en erindringsbog, som han er i fuld gang med. Desuden er han involveret i Brønderslev Fotoklub.

Foto-Steen er gerne behjælpelig med indsamling af tøj med mere til rumænske børn via Jerslev-hjælpen, og senest påtænker han et fotomuseum med café i Tversted, hvor han bor privat. Han har også ønsker om en hjemmeside, hvor han kan præsentere nogle af sine mange effekter.

Han påstår at have været i kontakt med en "flyvende tallerken". Dette og meget andet kan du høre mere om i Mandagsmagasinet 29. november kl. 18.00. 


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4