html_5 Åbent hus i 7. og 10. klasse på Privatskolen
Back
Mobil-stor 1
24.11.2021 | Af: Peter Marquard

Åbent hus i 7. og 10. klasse på Privatskolen

Onsdag 1. december er der åbent hus på Privatskolen i Frederikshavn, hvor man kan høre om og eventuelt tilmelde sig den nye 7. klasse samt de to 10. klasser i skoleåret 2022/2023. Alle er velkomne til at komme at se skolen og høre om Privatskolens undervisningstilbud i 7. og 10. klasse.

Artikelbanner 1

- Kl. 18.00 er der informationsmøde om den nye 7. klasse, hvor det er muligt at møde den kommende 7. klasses dansklærer og matematiklærer. De vil i fællesskab varetage klasselærerfunktionen for klassen. Der kommer vi blandt andet ind på, hvad vi forventer af eleverne, ligesom vi fortæller om skolen og det, som vi kan tilbyde, fortæller skoleleder Anne-Mette Reeckmann.

Der findes i forvejen to 7. klasser på Privatskolen, og der er tale om et nyt og tredje spor, hvor man er sikret en plads indtil 9. eller 10. klasse. Deltagelse i informationsmødet 1. december er uforpligtende, og det er ikke nødvendigt forinden at tilmelde sig arrangementet.

- Kl. 19.00 præsenterer vi vores to 10. klasser. Der bliver mulighed for at møde både dansk- og matematiklærerne, ligesom jeg selvfølgelig selv er til stede. I vores 10. klasser forbereder vi eleverne til deres videre færd i livet. Det sker gennem den traditionelle undervisning, hvor vi fokuserer på et fagligt løft, men samtidig får eleverne mulighed for at prøve sig selv og nogle grænser af. Hver onsdag er reserveret til nogle anderledes oplevelser for eleverne. Noget af det første er for eksempel bridgewalking over Lillebælt samt overnatning i Horsens Statsfængsel. Desuden besøger vi virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så eleverne får øjnene op for en verden udenfor skolen og uddannelsesmuligheder. I løbet af et skoleår i 10. klasse på Privatskolen kommer eleverne desuden på en lejrskole til udlandet i fem dage, siger Anne-Mette Reeckmann.

Privatskolen i Frederikshavn har knap 500 elever og 55 ansatte samlet i lokalerne på Peter Wessels Vej, og skolen har et tydeligt værdisæt, som er gældende både for eleverne og de ansatte på stedet:

- Vi gør os umage og behandler hinanden ordentligt og respektfuldt, understreger Anne-Mette Reeckmann.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4