html_5 SMÆK-E: For vores børnebørns skyld
Back
Mobil-stor 1
27.10.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

SMÆK-E: For vores børnebørns skyld

Byrådskandidat Kurt Kirkedal Jensen (A) har skrevet dette indlæg: Vores borgmester Birgit Hansen har lige modtaget en flot energipris fra EU. Stort tillykke med det. Vi er godt på vej, men vi skal alle bidrage for at vende udviklingen.

Artikelbanner 1

Vores klode lider. Hver eneste dag ser vi beviser på, at klimaet ændrer sig og miljøet bløder.

Vi skylder vores børn og børnebørn, at vi tænker de miljømæssige konsekvenser ind i hver eneste af vores beslutninger.

I den tidligere Skagen Kommune opererede vi med fem værdibegreber, som vi kaldte SMÆK-E. Det stod for Sundhed, Miljø, Æstetik, Kultur/Kvalitet og Etik.

Hvert eneste fagudvalg skulle vurdere enhver sag i forhold til disse værdibegreber. Det var ikke altid nemt, men det gav anledning til nogle gode diskussioner i fagudvalg og i byrådet, når vi skulle vurdere beslutninger og konsekvenserne i forhold til værdibegreberne.

Jeg vil arbejde for, vi får noget lignende ind i drøftelserne i Frederikshavn byråd og udvalg. Det skylder vi kloden og hinanden.

Det er vigtigt med overordnede planer og strategier, men det er lige så vigtigt, vi hver eneste dag og ved hver eneste sag tænker ikke mindst de miljømæssige konsekvenser ind, og at vi handler på en måde, så vi ikke efterlader problemerne til de kommende generationer.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4