html_5 Rock i Frederikshavn: Glæd jer til 2022
Back
Mobil-stor 1
26.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Rock i Frederikshavn: Glæd jer til 2022

Efter to hårde år med aflysninger på grund af corona-restriktioner melder Rock i Frederikshavn klar til at holde koncert på Knivholt lørdag 11. juni 2022. Billetsalget er allerede i gang, og musikprogrammet offentliggøres om få dage.

Artikelbanner 1

Aflysninger i 2020 og 2021 gav arrangørerne af Rock i Frederikshavn store udfordringer, men nu de har forladt startblokken og arbejder på højtryk med at få de sidste aftaler på plads med kunstnere og samarbejdspartnere.

- Coronaen ramte os hårdt med aflysninger i 2020 og 2021. Vi har kæmpet røven ud af bukserne for at sige det mildt. Og jeg vil i den forbindelse gerne starte med at sige tusind, tusind tak til de 2.500, som har beholdt deres billetter. Vi glæder os vildt meget til at se jer i 2022, udtaler Casper Høgsted fra Rock i Frederikshavn, som sammen med resten af Rock-teamet har arbejdet ekstra hårdt henover sommeren for at strikke det helt rigtige musikprogram sammen.

Omkring 1. november bliver kunstnerne afsløret.

- Vi har forsøgt at få så mange bands på programmet, som også var på plakaten til den aflyste Rock i Frederikshavn i 2020. Der kommer også nogle nye fede bands til. Så glæd jer. Det bliver virkelig godt, siger Casper Høgsted.

Billetsalget til Rock i Frederikshavn lørdag 11. juni 2022 er allerede i gang på www.rockifrederikshavn.dk.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4