html_5 SF: Biodiversitets-pulje til de danske havne
Back
Mobil-stor 1
13.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

SF: Biodiversitets-pulje til de danske havne

SF vil have flere oaser af biodiversitet i de danske havnes industrielle betonørkener. Partiet vil afsætte en pulje på 25 millioner kroner til mere biodiversitet mellem havnenes containere, kraner, fiskekuttere og færger.

Artikelbanner 1

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, som onsdag middag besøger Frederikshavn Havn, udtaler:

- Danske havne har allerede fuld gang i den grønne omstilling i forhold til både klima- og miljøudfordringen. Men der er også et stor grønt potentiale for biodiversiteten i de enorme arealer, som havnene råder over.

Både i Aalborg og Aarhus viser havnene allerede nye veje for biodiversiteten. I Aarhus Havn har man investeret i såkaldte biohuts, så der langs bilvejen og cykelstien gennem havnearealet er anlagt et fem kilometer langt biodiversitetsfremmende bælte med blandt andet vildtgræs. I vandet langs med havnen er der etableret ynglepladser for fisk, så også havmiljøet styrkes.

- Den udvikling skal vi skubbe mere på. Vi har så hårdt brug for at skabe nye levesteder for at stoppe den katastrofale tilbagegang i arter. Det vil gøre en forskel for mere biodiversitet, men det vil også skabe flere rekreative områder for borgerne, mener Pia Olsen Dyhr.

I Frederikshavn ser SF's byrådsmedlem Christina Lykke Eriksen gerne, at kommunen og havene samarbejder om havnenes grønne og rekreative potentiale:

- Både havet og havnene er så vigtig en del af at være frederikshavner og nordjyde. De grønne arealer vil ikke blot være godt for miljøet, det ville også været betydningsfuldt for borgerne i kommunen, der har lyst til gå tur ved vandet. Man får virkelig vind i håret og et indblik i den aktivitet, der er på havnen, når man går tur på den fine nye mole. Det ville bare blive endnu mere attraktivt med små grønne oaser, siger Christina Lykke Eriksen.

SF foreslår, at der oprettes en biodiversitetsfremmende pulje, som virksomheder kan søge om støtte, hvis de har arealer, der kan udlægges til biodiversitetsfremme.

SF foreslår en model, hvor virksomheden selv lægger en tredjedel af beløbet, selv skaffer en tredjedel gennem fonde og dermed kan få den sidste tredjedel gennem biodiversitetsfonden.

Princippet er altså samfinansiering, men det vil afgørende kunne bringe arbejdet med styrkelsen af biodiversitet videre på arealer, som i dag står ubrugte hen, og som for ret beskedne midler kunne bringes i anvendelse til at styrke biodiversiteten.

Projekterne på Aarhus Havn har kostet knap 1,5 millioner kroner. Men ikke alene de danske havne, men også arealer omkring jernbaner, gamle stationer, større virksomheder, kraftværker og så videre ville i princippet kunne bruges til at styrke biodiversiteten.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4