html_5 Blackhawks har to hold i top tre i herrernes liga
Back
Mobil-stor 1
11.10.2021 | Af: Michael Frederiksen

Blackhawks har to hold i top tre i herrernes liga

Frederikshavn Blackhawks har to hold i top 3 i herreligaens vestkreds. Dermed understreger Frederikshavn sin position som Jyllands suverænt stærkeste floorball-by på herresiden.

Artikelbanner 1

Førsteholdet spillede søndag topkamp på hjemmebane mod Sunds Seahawks, og Blackhawks vandt med 10-5. Det lyder umiddelbart som en overbevisende sejr, men frederikshavnerne var bagud med 0-2 og 1-4 i første periode.

Efter anden periode førte Blackhawks med 6-5, og føringen blev udbygget i tredje periode, hvor gæsterne fra Herning var nødt til at satse mere, som perioden skred frem.

Blackhawks 1 topper rækken med maksimumpoint foran Sunds Seahawks, der er noteret for ni point efter fem kampe. Midtjyderne har kun tabt til Blackhawks' førstehold.

Blackhawks 2 indtager tredjepladsen med otte point for tre kampe. Frederikshavnerne vandt lørdag 9-6 ude over BFC Vendsyssel. Jacob Risager lavede hattrick for Blackhawks.

Torsdag aften mødes Blackhawks' to hold kl. 19.30 i Abildgårdhallen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4