html_5 Fremtidens Susanne Bier findes på FilmMaskinen
Back
Mobil-stor 1
23.09.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Fremtidens Susanne Bier findes på FilmMaskinen

FilmMaskinen i Frederikshavn er en legeplads for unge filmskabere og et godt springbræt for lokale talenter. "Lære at være"-puljen støtter nu FilmMaskinen, så flere unge nordjyder får øjnene op for mulighederne.

Artikelbanner 1

Unge filminteresserede nordjyder har en unik legeplads at boltre sig på. FilmMaskinen i Frederikshavn underviser 17-25-årige i kreativitet og filmskabelse. Nu modtager den nordjyske filmskole støtte fra "Lære at være"-puljen til at nå endnu flere kommende instruktører og manuskriptforfattere.

- FilmMaskinen er et vigtigt sted for os. Den er med til at danne grundstenene for de kommende generationer af filmskabere i Danmark. Her får de unge lov til at være i en kreativ proces og et trygt læringsmiljø. Her er der plads til at fejle, eksperimentere og lykkedes med filmprojekter, siger Anette Ravnholt, Kultur- og Borgerservicechef i Frederikshavn Kommune.

Hendes begejstring skal ud til de unge. KulturKanten støtter nu gennem "Lære at være"-puljen med 1.090.500 kr., og den sum penge skal blandt andet bruges til kaste mere lys på FilmMaskinen. Skoler og uddannelsesinstitutioner får besøg af FilmMaskinen, der holder workshops og undervisning. Det skal give de unge et indblik i, hvad filmproduktion og –teknikker er.

- Det betyder rigtig meget, at vi har fået den økonomiske støtte fra "Lære at være"-puljen. Vi vil bygge bro fra de unge talenter og videre til filmskoler i ind- og udlandet. Vi har et højt fagligt niveau, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi finder fremtidens Susanne Bier og Thomas Vinterberg lige her, siger underviser på FilmMaskinen, Mads Palm Jensen.

Filmmaskinen er et kreativt talentudviklingstilbud for unge mellem 17-25 år i Region Nordjylland. Der er fokus på at skabe et kreativt miljø, hvor unge filmskabere skriver, instruerer og spiller fiktionsfilm.

I de næste tre år er FilmMaskinen med i projektet "Lære at være". Her vil der blive arbejdet på at skabe nysgerrighed og lyst til at skabe film og samtidig få de lokale talenter til at spire og gro.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4