html_5 Fire lokale V-kandidater til regionsrådsvalget
Back
Mobil-stor 1
13.09.2021 | Af: Michael Frederiksen

Fire lokale V-kandidater til regionsrådsvalget

Venstre stiller med 39 kandidater til regionsrådsvalget i Nordjylland. Pia Karlsen, Skagen, Henrik Buchhave, Østervrå, Jytte Høyrup, Kvissel, og tidligere borgmester Tobias Birch Johansen, repræsenterer Frederikshavn-Læsø.

Artikelbanner 1

Pia Karlsen er nr. fem på listen, Henrik Buchhave nr. 15, Jytte Høyrup nr. 22 og Tobias Birch Johansen nr. 29.

Mads Duedahl er spidskandidat for en kandidatliste, hvor begge køn er velrepræsenterede og som spænder bredt både geografisk, aldersmæssigt og med mange forskellige professioner.

Alle 11 kommuner i regionen er repræsenteret på listen. 36 procent af kandidaterne er kvinder, hvilket er en stigning i forhold til valget for fire år siden. Der er 54 år mellem yngste kandidat på 24 år og ældste kandidat, som er 78 år.

- Vi stiller med et meget stærkt og utroligt engageret hold på 39 kandidater. Det giver os et fremragende udgangspunkt for at møde vælgerne de kommende måneder og fortælle, hvordan vi gerne ser fremtiden for vores region, siger formand for Venstre i Region Nordjylland, Lasse Damtoft.

Spidskandidat Mads Duedahl:

- Jeg er rigtig stolt over, at Venstre stiller med så stærkt et hold. Det giver os kun endnu større tro på, at dette bliver valget, hvor nordjyderne beslutter sig for, at det efter 14 år med den samme person på posten er tid til en ny regionsrådsformand.

Listen i korte træk:

  • Otte af Venstres nuværende 11 regionsrådsmedlemmer genopstiller
  • Over halvdelen af kandidaterne har erfaring fra byrådsarbejde
  • 36 procent af kandidaterne er kvinder (kun 21 procent for fire år siden), og blandt de første 20 på listen er 45 procent kvinder
  • Der er mange forskellige jobs og erhverv repræsenteret på listen, blandt andet læge, sygeplejerske, lægestuderende, jurist, rådmand, folketingsmedlem, psykologistuderende, selvstændig, landmand, salgsdirektør, major og provst

Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4