html_5 Nyt redningsudstyr opsat på udvalgte badestrande
Back
Mobil-stor 1
02.08.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Nyt redningsudstyr opsat på udvalgte badestrande

Frederikshavn Kommune øger trygheden for badegæster i Frederikshavn Kommune denne sommer. Nyt redningsudstyr og hjertestartere er flyttet ind på udvalgte badestrande.

Artikelbanner 1

Frederikshavn Kommune har opsat seks LifeBoards - et nyt redningsudstyr, der er særligt designet til brug ved badeulykker på stranden. De røde LifeBoards skal supplere de klassiske redningskranse, som vi allerede kender fra stranden.

Det nye redningsudstyr er et forsøgsprojekt, hvor Frederikshavn Kommune bruger de udvalgte strande til at teste udstyret med henblik på at vurdere, hvorvidt der skal opsættes LifeBoards på de resterende badestrande.

Der er opsat LifeBoards på Sæby Nordstrand, Kandestederne Strand, Skiveren Strand, Bratten Strand og Palmestranden.

DGI afholder Ocean Rescue Camp ved Sæby Søbad i uge 31. Her bliver de tilmeldte vandglade børn og unge budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder som kystlivredderen skal beherske.

Tirsdag 3. august 2021 får campen besøg af ejerne bag LifeBoards, hvor du har mulighed for at opleve og afprøve det nye redningsudstyr. Borgmester Birgit S. Hansen kigger forbi klokken 10.30, hvor hun sætter fokus på badesikkerheden i kommunen.

Igennem projektet Fremtidens Strande har Frederikshavn Kommune opsat hjertestartere ved fem badestrande i kommunen. Med en udendørs hjertestarter kan hjerteløberne redde liv døgnet rundt.

Halvdelen af alle hjertestop sker uden for normal arbejdstid. Men næste halvdelen af alle hjertestartere er låst inde efter fyraften. Derfor vil Frederikshavn Kommune hjælpe med at øge trygheden ved vores badestrande med udendørs hjertestartere.

Hjertestarterne blev opsat i midten af juni 2021, og hjertestarteren ved Skiveren har allerede været i brug. Den er klargjort og hænger igen på sin plads ved Skiveren Strand.

Der er opsat hjertestartere på Grenens parkeringsplads, Skagen Sønderstrand, Kandestederne Strand, Skiveren Strand og Palmestranden.

Hjertestarterne er registreret på Hjertestarter.dk, hvor du også kan læse mere om blandt andet livreddende førstehjælp.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4