html_5 Børnehuset Bangsbo på lærerig krible-krable tur
Back
Mobiltop 1
11.06.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Børnehuset Bangsbo på lærerig krible-krable tur

18 glade og nysgerrige børn fra Børnehuset Bangsbo benytter ofte naturen som læringsmiljø.

Artikelbanner 1

Denne dag gik turen til søen, hvor der blev udforsket, undersøgt og eksperimenteret i og under vandoverfladen.

Med spande, fiskenet og madpakker gik det afsted i den dejlige sommersol - med højt humør og store forventninger.

Mange spændende dyr blev fundet, blandt andet skøjteløbere, vandedderkopper, rygsvømmere og igler.

Der blev øvet turtagning, tålmodighed, at vise hensyn til naturen og ikke mindst udforsket dyreliv.

Børnene fik undersøgt, kigget på og snakket om de forskellige dyr, der var i søen. Haletudserne blev taget med hjem til børnehaven, så børnene kan følge deres udvikling (til frøer).
Når de begynder at få ben, sættes de selvfølgelig fri igen ved samme sø, som de kom fra.

Madpakkerne blev nydt i græsset, inden turen gik hjemad.

En dejlig læringsrig tur med mange indtryk og ny viden.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2