html_5 Skagen Festival 2021 er aflyst: - Vi er vemodige
Back
Mobiltop 1
05.05.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Skagen Festival 2021 er aflyst: - Vi er vemodige

Skagen Festival - Danmarks ældste musikfestival - aflyser for andet år i træk. Forsamlingsforbud og andre corona-relaterede restriktioner i den seneste genåbningsaftale har umuliggjort at afvikle Skagen Festival 2021.

Artikelbanner 1

Der var ellers lagt op til, at festivalens 50 års jubilæum, der blev udskudt af COVID-19 i 2020, skulle fejres i år fra 1.- 4. juli.

- Vi er vemodige og triste. Vi sad med en køreplan, hvor vi kunne få festivalen løbet af stablen med restriktioner. Men genåbningsaftalen rummer en række krav, som gør det umuligt for os at gennemføre, siger formand Lis Jensen, Skagen Festival.

Endnu en aflysning får betydelige konsekvenser, ikke bare for Skagen Festival. Aflysningen såvel i Skagen som andre arrangementer hen over sommeren vil få konsekvenser med artisterne, leverandører, samarbejdspartnere og ikke mindst Skagen by. Mange af dem er i forvejen ramt hårdt.

Beslutningen om at aflyse den internationale folkemusikfestival er blevet taget på et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

De cirka 650 frivillige fra nær og fjern er ryggraden i festivalforeningen. Et af de springende punkter i den nyeste aftale er, at de danske festivaler ikke må arrangere overnatning for sine frivillige, hvilket underminerer festivalen.

- Vi arrangerer overnatning for de mange frivillige, der kommer langvejsfra. Vi har ellers indrettet en campingplads til vores frivillige, men det må vi ikke i år, og det gør, at det mister vores frivillige-fundament, siger formanden, der også håber, at man kan bibeholde den store frivillige opbakning. Vi har en kæmpe skare af uvurderlige frivillige, og med to års aflysninger kan jeg være bekymret for, at vi kan miste nogle, siger Lis Jensen.

Skagen Festival retter nu blikket mod 2022. Her skal jubilæet fejres med to års forsinkelse. Datoerne er allerede i kalenderen fra 30. juni til 3. juli.

- Vi kommer stærkt tilbage, hvis corona vil det, lover Lis Jensen.

Festivalledelsen kalder hele genåbningsaftalen for en langtrukken proces, som i flere omgange har sat planlægningen i venteposition. Og det tager lang tid at planlægge kulturtilbud – især med covid-restriktioner.

Med de omfattende restriktioner, som også er blevet udmeldt en måned for sent i forhold til den oprindelige plan, kan det ikke lade sig gøre at planlægge og arrangere en festival, der har arrangementer over hele byen.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2