html_5 Blackhawks-piger vinder med 13-1 i København
Back
Mobiltop 1
02.05.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Blackhawks-piger vinder med 13-1 i København

FLOORBALL: Frederikshavn Blackhawks dameliga står med det ene ben i semifinalen efter sikker kvartfinalesejr i København.

Artikelbanner 1

Hjemmeholdet fra Hafnia FC havde kun luft til én periode. Den benyttede de til gengæld til at komme foran 1-0, men Blackhawks-pigerne fik hurtigt rystet den lange tur ud af benene, udlignede inden pausen og derefter så de sig ikke tilbage. De vandt således med 13-1.

I anden og tredje periode var der kun ét hold på banen, og med periodecifrene 0-7 og 0-5 fik Hafnia for alvor ørerne i maskinen mod de letbenede frederikshavnerpiger, hvor Blackhawks på dagen havde en gennemsnitsalder på 17,5 år.

Et par af de mere erfarne piger havde fået en kamppause, blandt andet førstemålmand Stine Moselund. Her fik de to unge målmandstalenter 17-årige Sofie Lovén Laursen og 14-årige Mila Rich, chancen, og de stod begge på skift en flot kamp.

Også de tre unge Michala Marinussen, Caroline Baand og Sofie Vestergaard Frederiksen fik masser af spilletid. Sofie V. Frederiksen endda så flot, at hun scorede to mål, hendes første på ligaholdet.

Jo, talentet og afløserne er på plads i Blackhawks. Det var dog de to rutinerede Katrine K. Andersen og Ditte Søndermølle Larsen, der qua deres rutine og super arbejdsindsats delte prisen som kampens spiller.

Anden kvartfinale spilles i Abildgaardhallen lørdag 8. maj. Hvis den ender succesfuldt for Blackhawks, er semifinalen sikret. Dette kan blive en semifinaleserie mod Århus FK, som i deres første kvartfinale vandt 4-1 over Hvidovre.

Point for Blackhawks:
Malene Torp 4 mål + 2 assist, Laura de Fries 3+2, Sille Larsen 2+1, Mia Dahl og Sofie Vestergaard Frederiksen begge 2+0, Katrine K. Andersen 0+3, Tascha Fuglsang, Michala Marinussen og Ditte Søndermølle alle 1 assist.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2