html_5 Ugens Kamp: SEIF får besøg af Flauenskjold IF
Back
Mobiltop 1
10.04.2021 | Af: Michael Frederiksen

Ugens Kamp: SEIF får besøg af Flauenskjold IF

Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen er eftermiddagens serie 2-opgør mellem SEIF og Flauenskjold IF.

Artikelbanner 1

Umiddelbart skulle man tro, at hjemmeholdet er favorit. SEIF var i efteråret en del af topstriden i serie 2, mens Flauenskjold IF er oprykker fra serie 3. SEIF's cheftræner, Kenneth Blaameier, påtager sig dog ikke favoritrollen.

- Det er svært at sige. For det første er turneringen lige begyndt, så det er svært at vurdere styrkeforhold, men Flauenskjold vandt i premieren med 2-0 over Østervrå IF, som vi tabte to gange til sidste år, så helt dårlige er de nok ikke, påpeger Kenneth Blaameier.

Ganske rigtigt imponerede Flauenskjold IF med at vinde 2-0 ude over Østervrå IF. Lasse Johnsens langskudsperle og indskiftede Emil Johsts lynscoring sikrede oprykkerne tre flotte point på Elektrikeren Nord Arena i hjertet af Vendsyssel.

- Det var en flot sejr, men det er altid svært at vurdere en kamp, man ikke selv har set. Men det bekræfter min teori om, at det er nogle gode serie 3-hold, der er rykket op, udtaler SEIF-træneren.

Han så sit eget hold tabe med 0-1 i sæsonpremieren i Hjørring Frem. Fra midt i første halvleg så det ellers lovende ud for SEIF, men så begik Kasper Grøntved et straffespark i det 76. minut, og det blev kampafgørende.

Nu gælder det Flauenskjold IF. Dommer Kasper Søndergaard Sørensen fløjter Ugens Kamp i gang kl. 15.00. Kenneth Blaameier forventer "en meget lige kamp med enormt højt tempo".

Det er stadig ikke tilladt at have tilskuere til kampene, men Kanal Frederikshavn er på plads på Nordjyske Bank Arena og liveopdaterer kampens højdepunkter på Facebook-siden "Kanal Frederikshavn - Fodbold".

Weekendens kampe i Sparekassen Vendsyssel Ligaen:
Danmarksserien:
Lørdag kl. 13.30: Nørresundby FB - IF Skjold Sæby

Jyllandsserien 1:
Lørdag kl. 16.00: Hjørring IF - FfI

Serie 2:
Lørdag kl. 14.00: Harken UGF - Østervrå IF
Lørdag kl. 15.00: SEIF - Flauenskjold IF

Serie 3:
Lørdag kl. 13.30: FC Vakok - Tårs/Ugilt IF
Søndag kl. 14.00: Lundergård IU - Skagen IK


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2